Top 20: Her er de dyreste bolighandler siden 2010

Udgivet den 01-12-2020  |  kl. 06:00  |  
Nybrovej 395, Kongens Lyngby (Foto: Home)

Den dyreste villa i udbud lige nu er Nybrovej 395 i Kongens Lyngby, der er til salg for 60 millioner kroner. (Foto: Home)

Der er solgt langt flere boliger i 2020 end normalt, men der er ikke nogen af de mange handlede villaer, rækkehuse og ejerlejligheder, der overgår den hidtil dyreste handel de seneste 10 år. Det viser en ny oversigt over de dyreste handler, der er udarbejdet af Boligsiden.

Derfor er det fortsat salget af Vedbæk Strandvej 478, der blev solgt til 70 millioner kroner i december 2010, der er den dyreste bolighandel.

Alligevel har 2020 flyttet lidt rundt på handlerne i top 20. Der er nemlig kommet fire nye ind på listen. Det drejer sig om to andre huse på Vedbæk Strandvej, hvoraf det ene blev solgt i juli til godt 57,5 millioner kroner samt to handler i Espergærde og Charlottenlund.

"2020 har på alle måder været et uforudsigeligt år på boligmarkedet. Det startede forrygende, og så kom corona og ændrede den virkelighed i en ganske kort periode. Siden har ejendomsmæglerne haft travlt med at lave fremvisninger og færdiggøre slutsedler. Og der er nogle rigtig store handler imellem, selv om der ikke er nogen, der har sprængt banken og købt for mere end de 70 millioner kroner, som køberne af Vedbæk Strandvej 478 gav i 2010," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Et nordsjællandsk fænomen

Kigger man ned over listen herunder, tegner der sig et meget tydeligt geografisk mønster for, hvor de dyre handler er foretaget. Alle handler er sket i Nordsjælland - på nær lige én handel på Amalievej på Frederiksberg i maj 2018.

"Det er de store, flotte huse i Nordsjælland, som vi nok alle har luret lidt på, når vi kører op ad Strandvejen, der dominerer den her liste. Vedbæk Strandvej i Rudersdal Kommune fyrer den af på de fire øverste pladser, mens Gentofte, Helsingør, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm også er repræsenteret på listen. Det er i Nordsjælland, vi ser den største koncentration af store og dyre palæer, og når de så tilmed ligger tæt på vandet, så er vi ude i ægte liebhaveri. Det koster," siger Birgit Daetz.

Alle 20 boliger på listen er villaer. Der er altså ingen rækkehuse og ejerlejligheder, der er solgt dyrt nok siden 2010 til at komme med på listen.

Top 20: De dyreste bolighandler siden 2010

Salgspris (i kr.) Vejnavn Husnummer Kommune Salgsår og måned
70.000.000 Vedbæk Strandvej 478 Rudersdal 201012
58.000.000 Vedbæk Strandvej 484 Rudersdal 201503
57.516.000 Vedbæk Strandvej 326 Rudersdal 202007
55.000.000 Vedbæk Strandvej 464 Rudersdal 201805
53.000.000 Lemchesvej 19 Gentofte 201812
51.100.000 Amalievej 10 Frederiksberg 201805
50.000.000 Hambros Alle 32 Gentofte 201111
50.000.000 Gammel Strandvej 197 Helsingør 201101
46.500.000 Strandvejen 660A Lyngby-Taarbæk 201103
45.500.000 Nybrovej 375 Lyngby-Taarbæk 201302
45.500.000 Langebakken 11 Hørsholm 201009
43.725.000 Viggo Rothes Vej 32A Gentofte 202008
43.000.000 Hambros Alle 18 Gentofte 201912
41.900.000 Dronninggårds Alle 100 Rudersdal 201306
40.000.000 Vedbæk Strandvej 316 Rudersdal 201707
40.000.000 Hambros Alle 16 Gentofte 201811
39.750.000 Signesvej 5 Gentofte 201905
38.700.000 Vedbæk Strandvej 504B Rudersdal 201911
38.500.000 Gammel Strandvej 197 Helsingør 202002
38.000.000 Vedbæk Strandvej 414 Rudersdal 202001

(Tabellen viser de 20 dyreste handler af villaer, rækkehuse og ejerlejligheder fra januar 2010 til november 2020, der er købt at private og som ikke har erhvervsareal på adressen. Kilde: Boligsiden og OIS)

The post Top 20: Her er de dyreste bolighandler siden 2010 first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet