Torm: Fire nye medlemmer valgt ind
Torm har, som ventet, fået valgt fire nye medlemmer ind i bestyrelsen.
Olivier Dubois, Alexander Green, Flemming Ipsen og Jon Syvertsen blev valgt uden indvendinger fra rederiets ekstraordinære generalforsamling onsdag.
60,99 pct. af rederiets stemmer var til stede ved generalforsamlingen, der i øvrigt kort før vedtog at forlænge bestyrelsesmedlemmers valgperiode til to år. I første omgang sidder de fire nyvalgte dog kun i bestyrelsen indtil den ordinære generalforsamling i 2014.
Flemming Ipsen, der har en fortid i A.P. Møller - Mærsk-koncernen, ventes at tage over som formand fra den afgående N.E. Nielsen.
Sammen med N.E. Nielsen stillede også Christian Frigast og Jesper Jarlbæk deres bestyrelsesposter til rådighed ved generalforsamlingen.
/ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk