Torm trues på indtjeningen
Rederiet Torm mærker nu for alvor den økonomiske afmatning, således er nogle af selskabets kerneområder ramt af drastiske fald på helt op til 75-85 pct. i løbet af den seneste måned. Dette sætter selskabets indtjening under pres og en nedjustering kan blive aktuelt vurderer en analytiker til Berlingske Business.
- Der er en overvejende risiko for, at Torm bliver nødt til at nedjustere, da markedet ser meget svagt ud i øjeblikket, og det skal ikke fortsætte meget længere, før selskabet bliver ramt på indtjeningen, siger shipping-analytiker Lars Heindorff fra AGB Sundal Collier til avisen.