Torsdagens aviser med Carlsberg, Torm og Vestas

Udgivet den 10-03-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TOPCHEFER TVINGES TIL AT TAGE POLITISK STILLING TIL KRIGEN

På den ene side skal danske topchefer vise modstand og tage afstand til krigen i Ukraine. På den anden side står frygten for russisk nationalisering, som kan ramme 155 datterselskaber, 21.000 ansatte og investeringer for 75 mia. kr. (Forside, side 4, 6-7)

RUSSISK ANGREBSKRIG KAN PRESSE ECB TIL RENTERETRÆTE

Ruslands invasion af Ukraine har ændret den økonomiske dagsorden, og det betyder, at Den Europæiske Centralbank vil udskyde renteforhøjelser, mener cheføkonom. (Side 8)

PRISHOP PÅ DAGLIGVARER ER UUNDGÅELIGE

Krigen i Ukraine har sat yderligere tryk på råvare- og energipriser. Derfor bliver det ifølge flere aktører endnu dyrere at handle i danske dagligvarekæder. (Side 10)

STORE KURSFORSKELLE I C25: KRIGEN RAMMER VISSE AKTIER HÅRDEST

Danske aktiekurser har reageret vidt forskelligt på krigen i Ukraine. Især Rockwool, Carlsberg og SAS er ramt ifølge Sydbank-analyse. (Side 12-13)

CARSOE GROUP MED RUSSISK MIA-KONTRAKT HOLDER VEJRET

Carsoe Group undersøger konsekvensen af at droppe en kontrakt om at levere flydende fiskefabrikker til en af Ruslands største fiskekoncerner, der har tætte forbindelser til Kreml. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

HÅB OM ENORMT GASFELT SKUDT NED - MEN SMÅ FUND KAN HJÆLPE

Hidtil har det ikke kunnet betale sig at udnytte en række gas- og oliefelter i Nordsøen. Men energiprisernes himmelflugt og Vestens brændende ønske om at slippe af med gassen fra Rusland efter invasionen i Ukraine kan gøre det attraktivt at få snablen i flere små energilommer. (Forside, side 6-7)

VIRKSOMHEDER MÅ RUSTE SIG TIL RUSLANDS HÅRDE REAKTION

Russiske planer om at nationalisere virksomheder spreder sig, og det får nu danske virksomheder til at forberede sig på en situation, hvor den russiske stat overtager fabrikker, butikker og varehuse, som man har efterladt i Rusland. (Side 10-11)

DANSKE MEDICINALGIGANTER ARBEJDER VIDERE I RUSLAND

Danske medicinalgiganter som Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma arbejder videre i Rusland. De mener at have en forpligtigelse over for de patienter, der befinder sig i Rusland. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE VIRKSOMHEDER I RUSLAND UNDER MAKSIMALT PRES FRA FLERE SIDER

Selskaber som Carlsberg og Rockwool med store engagementer i Rusland mødes af skarpe krav fra danske politikere om at trække sig helt ud, men frygter samtidig de modsanktioner, russerne truer med. (Forside, side 6-7)

PENSIONSSELSKABER TABER 2,5 MIA. KR. PÅ SYGE DANSKERE

De kommercielle pensionsselskabers underskud på syge- og ulykkesforsikringer voksede sidste år. (Side 4)

ENERGIPANIK HAR LØFTET MARKEDSVÆRDIEN PÅ VESTAS MED 60 MIA. KR.

Vestas har oplevet markante kurshop, efter at Rusland invaderede Ukraine. EU-Kommissionen lægger op til at droppe al russisk gas inden 2030. (Side 8)

TORM VIL STÅ PÅ DEN RIGTIGE SIDE, MEN SEJLEDE OLIE UD AF RUSLAND I WEEKENDEN

Torm har valgt at leve op til en russisk aftale, som blev indgået dagen før Ruslands angreb på Ukraine. Fremover vil rederiet droppe russisk forretning af etiske årsager. (Side 10)

NORDIC AVIATION CAPITAL RAMT AF RUSSISK LUSSING

Leasingselskabet Nordic Aviation har 12 fly fastlåst i Rusland og Ukraine, mens investorer kæmper for at rekonstruere det. (Side 11)

UKRAINEKRIGEN RAMMER ECB MED FULD STYRKE

Europæisk økonomi er mærket af krigen, og det kan forsinke normaliseringen af ECB's pengepolitik. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder