Torsdagens aviser med Mærsk, Danske Bank og Hartmann

Udgivet den 04-10-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NU RAMMER TRUMPS HANDELSKRIG REDERIER

Den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina begynder at ramme søfarten, der er Danmarks største eksporterhverv. Kundernes handelsmønstre ændrer sig drastisk, og det skaber i rederier som Norden og Maersk Line frygt for, at fragtmængderne vil falde. (Forside, side 6-7)

USA KAN STOPPE DANSKE BANKS MIA-TILBAGEKØB

Hvis myndighederne i USA vælger at gå ind Danske Banks hvidvasksag, kan det betyde et farvel til aktietilbagekøb i 2019, mener analytikere. (Side 8)

HARTMANN NØDT TIL AT NEDJUSTERE FOR 2018

Brdr. Hartmann er ramt af stigende energipriser samt krav om en tilbagebetaling til Energistyrelsen. Også den argentinske hyperinflation sætter sine spor. (Side 10)

KONSULENTHUSE FUSIONERER FOR AT SKABE INNOVATIONS-DREAM TEAM

Konsulenthusene Vertical Strategy og Rise Digital fusionerer og satser på at være dobbelt så store om halvandet år. Væksten skal blandt andet findes i udlandet. (Side 15)

SALG TIL FOND GLIPPEDE MEN NU SÆLGES KÄHLER TIL ROSENDAHL

Kählers ejer missede et salg af keramikvirksomheden til en kapitalfond. Nu køber Rosendahl Design Group forretningen for trecifret millionbeløb. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

ROSENDAHL KØBER ENDNU ET DESIGN-IKON FOR MILLIONER

Henrik Rosendahl, der står i spidsen for designgiganten Rosendahl, har endnu engang taget spenderbukserne på og brugt et trecifret millionbeløb på et opkøb af Kähler Design. Rosendahl har planer om et internationalt fremstød, men kan blive udfordret af faldende omsætning i Kähler. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK ADVARET OM NARKOPENGE AF TYSK STORBANK

Storbanken Deutsche Bank konstaterede i 2015, at samarbejdspartneren Danske Bank Estland var blandt de ti banker i verden med flest mistænkelige sager. (Side 5)

STORFONDEN EQT SLÅS MED SINE DANSKE PRESTIGE-INVESTERINGER

De seneste to-tre år har EQT købt op med arme og ben i Danmark og gang på gang sat andre interesserede købere til vægs i store budprocesser. Nu er kapitalfonden rendt ind i problemer med at gøre flere af opkøbene til en god forretning. Særligt legetøjsproducenten Top-Toy, der står bag Fætter BR, volder enorme problemer. (Side 8-9)

ELSELSKABER RULLER LYNHURTIGT INTERNET FOR MILLIARDER UD

Seas-NVE og NRGI skyder 4,6 mia. kr. i at få gravet fiberkabler ned på Sjælland og øerne og lover for første gang at komme ud til samtlige husstande og virksomheder. (Side 10-11)

DANSKE BANKAKTIER RASLER NED

Danske Bank-aktierne har gennem det meste af året været trykket ned af hvidvasksagen, men analytikere peger på især én anden årsag til, at de danske bankaktier generelt klarer sig dårligere end de nordiske rivaler. Det danske bankmarked er ganske enkelt ikke attraktivt. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PRISPRES KAN UDLØSE KONKURSBØLGE BLANDT BRYGGERIER

På en måned har tre mikrobryggerier måttet lade livet. Det er blot de første i rækken, lyder det fra branchen, som klandrer de store industribryggerier. (Forside, side 10-11)

DANMARKS KREDITVÆRDIGHED I TOP

Moody's fastholder Danmarks kreditvurdering på det højeste niveau trods Danske Banks eskalerende hvidvaskskandale. (Side 4)

ROSENDAHL OVERTAGER KÄHLER FOR TRECIFRET MILLIONBELØB

Frantz Longhi giver slip på den designvirksomhed, som han for ti år siden reddede ud af et konkursbo. Køberen er et af Danmarks største designhuse, Rosendahl Design Group, der betaler et trecifret millionbeløb. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC