Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Chr. Hansen og KBHL

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 06:35  |  

BØRSEN

TRUMPS PRISPRES TRUER NOVOS MILLIARDMARKED

Få dage før Donald Trump indsættes som præsident, går han i kødet på medicinalindustrien. Trump vil blandt andet høvle milliarder af medicinudgifterne, og det kan blive et hårdt slag for danske medicinalgiganter - ikke mindst Novo, der henter halvdelen af sin indtjening i USA. Analytiker mener, at det er alvorligt for Novo og lægger låg over aktien. (Forside, side 16-17)

INVESTERINGSFONDE SPINDER GULD PÅ NULRENTER

74.000 danskere har satset på fonde siden 2014. Renters rente-effekten, som normalt er en stærkt drivkraft for opsparing, er sat ud af kraft. Den lave rente tvinger privatpersoner til at tage mere risiko, siger CBS-professor. (Side 6-7)

FAMILIE SKYDER MILLIONER I FORSVARLIGE FABRIKKER

En genvej til ansvarlig produktion i Kina og Indien skal blive en kæmpeforretning for to iværksættere. Fynsk købmandsfamilie træder nu ind som investorer. (Side 10)

ENDLESS JEWELRY SNUBLER I AMERIKANSK KONKURSSAG

Millionværdierne smuldrer i den konkursramte smykkevirksomhed Endless Jewelrys amerikanske datterselskab. Det skyldes, at kuratorerne ikke har sendt vigtige dokumenter til retten i tide. (Side 11)

CHR. HANSEN STARTER ÅRET MED TOCIFRET VÆKST

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen skyder den danske regnskabssæson i gang med et regnskab for første kvartal, der slår analytikernes forventninger. Forventningerne til 16/17 forbliver dog uændrede efter regnskabet. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

HUSEJERE FØLER SIG MISINFORMERET AF NYKREDIT

I fjor fik Nykredit-kunder brev fra realkreditselskabet, hvori det blev betonet, at krav, der "er på vej" fra Basel-komitéen, var en af årsagerne til prisstigninger. Nu siger Nykredit, at stigningerne ikke byggede på fremtidige kapitalkrav. (Forside, side 8-9)

FONDSFORVALTER FRYGTER SKATTESKANDALE I FAMILIEFOND

Skatteforhold spiller en væsentlig rolle i forvaltningen af byggematadoren Aage V. Jensens fond. Fonden må ikke fremstå som forvaltet fra Danmark, advarer afdøde Aage V. Jensens betroede mand, advokat Leif Skov. (Side 6-7)

KENDT KÆDE TRÆKKER STIKKET PÅ TI BYGGEMARKEDER

Ejeren af Silvan og Stark, DT Group, indleder en massiv oprydning blandt sine byggemarkeder efter det dårligste regnskab i 20 år. Ny topchef tvangslukker ti Stark-byggemarkeder. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NATIONALBANKEN ADVARER REGERINGEN MOD AT SNOLDE OPSVINGET VÆK

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer trekløverregeringen mod at slække tøjlerne i den økonomiske politik. I stedet bør der strammes op, mener han. (Forside, side 6-7)

STARK-KÆDEN GIVER TI AF SINE BUTIKKER DØDSSTØDET

En dalende indtjening og færre kunder, der kigger forbi, får byggevarekoncernen DT Group til at lukke ti Stark-forretninger. Det svarer til ca. hver 8. forretning eller 12 pct. af butiksnettet, da Stark-kæden i dag har 83 byggemarkeder. (Side 3)

KØBENHAVNS LUFTHAVN FLYVER FRA RIVALERNE

Københavns Lufthavn vokser markant mere end næsten alle konkurrenterne. Lavprisselskaberne sikrede massiv vækst i København i forhold til andre store lufthavne i Europa. Nogle er svækket af terrorfrygt. (Side 4-5)

ATP-CHEF VIL HAVE ALTERNATIVE INVESTERINGER FREM I LYSET

Den nye ATP-chef, Christian Hyldahl, er klar til at lægge flere detaljer frem om selskabets alternative investeringer. Han forstår bekymringen fra Finanstilsynet, når det handler om alternative investeringer. (Side 4-5)

AMERIKANSK HELSEBØLGE LØFTER CHR. HANSEN

Amerikanerne begynder at rykke på probiotika som en vej til helse, og det forventer Chr. Hansen sig meget af. Det fremgår af regnskabet, der efter et kvartal overraskede positivt. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - tirsdag den 10. december
06:24 USA/T-bond: Renter tikkede op mandag - falder lidt i Asien tirsdag
17:55 Europa/lukning: Krigsaktier faldt efter Trump-samtale mens lukusaktier steg på Kina-håb
17:42 Rockwool får hævet både kursmål og anbefaling hos Carnegie
17:38 Gigantisk fusion skaber verdens største reklamebureau
17:36 Amerikanske S&P 500 vil nå indeks 7100 i 2025 spår finanshus
17:15 Mandagens obligationer: Små stigninger inden ugens rentemøder - KORR
17:09 Mandagens obligationer: Små stigninger inden ugens rentemøder
17:05 Mandagens aktier: Vestas genvandt terræn mens Pandora satte anden lukkerekord i træk
16:48 Kinesiske Nasdaq-aktier i største stigning siden september
16:46 Pandoras kursmål hæves til 1300 kr. fra 1150 kr. hos Jefferies
15:55 Tørlastindekset Baltic Dry stiger 0,1 pct.
15:51 Pandora i rekord for anden dag i træk: Aktier med eksponering i Kina suser i vejret
15:47 USA/åbning: Nvidia sendes ned efter mistanke om monopolovertrædelse i Kina
14:23 NKT i laveste niveau i over ni måneder: Er nu faldet 23 pct. siden toppen i september
14:19 USA/tendens: Nvidia presses af mistanke om monopolovertrædelse i Kina
13:20 Hvidbjerg Bank får påbud af Finanstilsynet efter hvidvaskinspektion
13:06 Nvidia under mistanke for monopolovertrædelse i Kina: Aktien falder i formarkedet
13:04 Europa/aktier: Luksusaktier sendes op på Kina-håb - krigsaktier falder efter Trump-samtale
12:40 Olieprisen stiger i forventning om økonomiske stimuli fra Kina