Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Landbobanken og Simcorp
BØRSEN
NOVO-TOPCHEF VENTER ØGET VÆKST EFTER STÆRKT HALVÅR
En stærk tro på fedmeprodukt og et godt halvår gi ver Novo Nordisk basis for en opjustering for hele 2021. (Forside, side 2)
CENTRALBANKER VIL INTRODUCERE EGNE E-VALUTAER
Tech-giganter spøger med bud på egne stablecoin, hvilket verdens centralbanker vil stoppe med egne e-valutaer. (Side 6-7)
AFSLAG PÅ LOLLAND SKYLDES DÅRLIG ØKONOMI
Lollands banker tror ikke på finansminister Kollerups statsgaranti til boligkøbere i udkantsdanmark. Kunder får kun afslag, hvis økonomien er dårlig. (Side 8)
BANKDIREKTØR: CORONAHJÆLP SKAL TILBAGEBETALES NU
Ringkjøbing Landbobank venter trecifrede millionudgifter, når tilbagebetaling af coronalån igangsættes. (Side 10)
PROFESSOR TROR KURSFESTEN SYNGER PÅ SIDSTE VERS
Aktiemarkedet er buldret frem med vilde kursstigninger i mere end et år, men de stærke afkast kan snart være fortid, siger professor Jesper Rangvid. (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
GYLDNE STARTUPS KAN BLIVE DE NYE MÆRSK OG CARLSBERG
De største danske virksomheder er rigtig gamle, men det kan ændre sig, vurderer Brancheforeningen for Tech Startups. Det danske iværksættermiljø har nemlig skabt en stribe gyldne virksomheder, som kan komme til at udfordre de gamle danske mastodonter. (Forside. Side 3)
BANKER OPJUSTERER PÅ STRIBE - MEN INVESTORERNE ER SKEPTISKE
Trods opjusteringer på stribe har investorerne på det seneste vendt tommelfingeren nedad til bankerne. Aktiechef vurderer, at medvinden har toppet. (Side 4)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NOVO NORDISK OPJUSTERER EFTER STOR SALGSFREMGANG
Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk udsendte onsdag - og dermed før tid - tal for den aktuelle udvikling. Fremgang får Novo [1] ledelsen til at opjustere forventningen til årsresultatet. (Forside, side 7)
CORONAKRISEN PRELLER AF PÅ ERHVERVSLIVET: MANGE VIRKSOMHEDER HAR FÅET DET BEDRE
De første analyser af regnskaberne for 2020 viser, at virksomhederne klarede sig bedre gennem året end 2019. (Side 6)
RINGKJØBING LANDBOBANK GIVER IGEN KONKURRENTERNE BAGHJUL
Ringkjøbing Landbobanks halvårsregnskab afslører, at banken fortsat vinder masser af nye kunder. (Side 8)
VIRKSOMHEDER MÆRKER PRES FOR AT LADE BONUS AFHÆNGE AF KLIMARESULTATER
Først i 2020 er emner som klima, diversitet og samfundsansvar for alvor kommet på dagsordenen i it-virksomheden Simcorp. Fra næste år skal topledelsens bonus ikke kun afhænge af bundlinjens resultat, men også af, om der bliver leveret på klimamålene. 10-11)
/ritzau/FINANS