Torsdagens internationale avisuddrag med Google, HP og Apple
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
ASIATISKE TEKNOLOGI-STARTUPS FÅR FOR FØRSTE GANG FLERE PENGE END AMERIKANSKE
Investeringer i private teknologiselskaber i Asien har for første gang nogensinde overhalet kapitalindsprøjtninger i amerikanske modstykker. I andet kvartal modtog asiatiske teknologi-startups 19,3 mia. dollar (125,5 mia. kr.) fra investorer, hvilket er mere end dobbelt så meget, som i første kvartal. (ASIAN VC FUNDING OUTPACES US FOR THE FIRST TIME)
APPLE VIL BYGGE SIT FØRSTE KINESISKE DATACENTER
Personlig information om kinesiske ejere af iPhones og iPads vil blive opbevaret lokalt i et nyt datacenter i Kina, hvilket betyder, at Apple opgiver delvis kontrol over data. Kina har nyligt vedtaget nye regler om personlige data, som kræver, at det skal opbevares på servere inden for landets grænser. (APPLE TO SET UP ITS FIRST DATA CENTRE IN CHINA)
GOOGLE UNDGÅR FRANSK MILLIARDBØDE FOR SKATTESVIG
Internetgiganten Google er involveret i en række stridigheder med europæiske myndigheder, men blev onsdag frifundet af en fransk domstol i en sag om skatteundvigelse. De franske skattemyndigheder krævede 1,12 mia. euro ( 8,3 mia. kr.) i restskat fra Google, men selskabets brug af et irsk datterselskab var ikke ulovlig ifølge domstolen. (GOOGLE WINS CHALLENGE TO 1.1BN EURO FRENCH TAX BILL)
MILLIARDERNE RULLER IND TIL UDVIKLING AF BILTEKNOLOGIER
En bølge af kapital skyller i øjeblikket ind over bilteknologisektoren i amerikanske Silicon Valley, hvor Toyota og Autotech Ventures denne uge fik tilført 220 mio. dollar (1,4 mia. kr.). Investeringer i bilrelaterede startups satte i første halvår rekord med 1,6 mia. dollar (10,4 mia. kr.), hvilket er dobbelt så meget som samme periode sidste år. (RECORD VENTURE CAPITAL CASH FLOODS INTO CAR TECHNOLOGY)
EU VIL FORBYDE VIRKSOMHEDER AT TJEKKE ANSØGERES SOCIALE MEDIER
Virksomheder som screener ansøgeres Facebook eller Instagram-profiler, inden de beslutter hvorvidt de vil hyre dem, bryder muligvis EU-lovgivning ifølge europæiske myndigheder. Ifølge EU's organer indenfor databeskyttelse skal virksomheder have et juridisk og jobrelevant grundlag for at søge på sociale medier. (EU REGULATORS CLAMP DOWN ON SOCIAL MEDIA SEARCHES ON JOB APPLICANTS)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):
HP GENVINDER TITLEN SOM BEDST SÆLGENDE PC
It-giganten HP har slået kinesiske Lenovo af pinden og er efter fire år i skyggen igen verdens bedst sælgende producent af PC'ere. HP har en global markedsandel på 20,8 pct. mod Lenovos 19,9 pct., mens Dell og Apple indtager henholdsvis tredje og fjerdepladsen. (HP TAKES BACK PC CROWN FROM LENOVO IN SECOND QUARTER)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
JANET YELLEN VARSLER FORTSAT GRADVISE RENTESTIGNINGER
Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, holdt fast i planer om pengepolitiske stramninger foran Kongressen i Washington. Yellen understreger dog, at Federal Reserve vil holde øje med den svage inflation, som kan betyde, at centralbanken faser rentestigningerne langsommere ind end hidtil ventet. (YELLEN SAYS ECONOMY IS ROBUST, BUT ADDS THAT FED WILL STAY FLEXIBLE)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
RBS SKAL BETALE MILLIARDBØDE TIL AMERIKANSKE MYNDIGHEDER
Royal Bank of Scotland, som er 71 pct. statsejet, skal betale 5,5 mia. dollar (35,8 mia. kr.) til amerikanske myndigheder for sin rolle i finanskrisen. Bøden er del af et større forlig, som den Edinburgh-baserede bank skal betale for sit salg af dårlige boliglån på det amerikanske marked for mere end ti år siden. (RBS TO PAY $5,5BN FINE OVER US LOAN MISSELLING SCANDAL)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
AKTIE I BRITISK OLIESELSKAB RYGER I VEJRET EFTER MEXICANSK OLIEFUND
Aktien i Premier Oil er steget med 30 pct., efter at det britiske olieselskab annoncerede et fund i den mexicanske golf, som potentielt kan producere 2 mia. tønder olie. Premier ejer 25 pct. af oliefeltet, som blev fundet i samarbejde med amerikanske Talos og mexicanske Sierra. (PREMIER OIL SHARES ROCKET AFTER 'WORLD CLASS' OIL DISCOVERY)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
BRITISKE REALLØNNINGER FALDER
Lønvæksten i Storbritannien skuffede i maj med et fald på 0,7 pct., hvilket er det største fald siden 2014. Inflationen er steget som følge af det svage pund i kølvandet på sidste års brexitafstemning, og lønvæksten kan fortsat ikke følge med. (UK PAY GROWTH DATA DISAPPOINTS AGAIN AS REAL WAGES DECLINE AT FASTEST RATE IN THREE YEARS)
KINESISK STARTUP MISTER 300.000 PARAPLYER
En kinesisk startup-virksomhed vil forlænge deleøkonomien til paraplyer, men har mistet 300.000 af slagsen indenfor få måneder, da folk ikke returnerer paraplyen. Selskabet, Sharing E Umbrella, vil dog fortsætte med sin forretningsmodel og planlægger en relancering med 30 mio. paraplyer næste år. (CHINESE SHARING STARTUP QUICKLY LOSES 300,000 UMBRELLAS)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›