Torsdagens obligationer: Bløde toner fra Federal Reserve gav rentefald

Udgivet den 21-03-2019  |  kl. 17:00  |  

Rentefald prægede de europæiske obligationsmarkeder torsdag, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften opdaterede investorerne oven på sit to dage lange rentemøde.

Mens selve rentemødet som ventet ikke kastede nogen rentestigninger af sig, så overraskede centralbanken måske flere ved at fortælle, at der nok heller ikke bliver pillet ved renten i resten af året.

Tilbage i december regnede Federal Reserve ellers med, at renten skulle hæves to gange i løbet af året.

- Centralbanken vil stadig være tålmodig i sin vurdering af, hvornår der er behov for justeringer i renten. Eller sagt på en anden måde - Federal Reserve er stadig på pause med renteforhøjelserne, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Udsigten til fortsat lave renter skyldes blandt andet tvivl om den globale økonomi og handelsforhandlingerne mellem USA og Kina. Det var ikke noget, der behagede investorerne på torsdagens finansmarkeder, hvor der var en overvejende tendens til aktie- og rentefald.

Herhjemme faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation med udløb i 2029 med 3 basispoint til 0,13 pct.

Foruden onsdagens amerikanske rentemeldinger havde investorerne torsdag fokus på EU-topmødet i Bruxelles, hvor den britiske premierminister, Theresa May, skulle forsøge at få opbakning til en udskydelse af brexit.

Fra nøgletalsfronten overraskede alle dagens tre offentliggørelser fra USA positivt. De drejede sig om Philadelphia Fed-indekset, nytilmeldte ledige og ledende indikatorer.

Til gengæld skuffede dagens eneste nøgletal fra eurozonen, forbrugertilliden, ved at udvikle sig svagere end ventet.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,62%
 
17:30:01

 
9,88%
 
17:00:01

 
8,41%
 
17:00:01

 
3,67%
 
17:00:01

 
0,45%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder