Torsdagens obligationer: Inflationsdata gav rentesving

Udgivet den 29-02-2024  |  kl. 17:01  |  

Inflationsdata fra nær og fjerne satte torsdag obligationsrenterne i svingninger, med 2,49 pct. som lukkerente for den tiårige danske toneangivende statsobligation.

Det var 4 basispoint under niveauet ved åbningen torsdag morgen som var uændret i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag. Men hen over torsdagens handel nåede renten at svinge sig helt op i 2,59 pct.

Stigningen satte ind i den tidlige formiddagstime, efter at friske nøgletal viste, at de franske forbrugerpriser steg 2,9 pct. i februar, mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en inflation på 2,8 pct. Kort efter viste andre nøgletal, at inflationen i Spanien også var på 2,9 pct. i februar mod en ventet inflation på 2,8 pct.

Men siden kom overraskende positivt data, som viste, at de tyske inflation aftog mere end ventet i februar - nemlig til 2,5 pct. mod en ventet inflation på 2,6 pct. og fra 2,9 pct. i januar. Det sendte obligationsrenterne ud i brat fald på 10 basispoint.

Og den positive krone på værket var udfaldet af den amerikanske centralbank Federal Reserves foretrukne inflationsmåling, PCE kerneprisindekset, som ramte plet i forhold til forventningerne og aftog til 2,8 pct. fra 2,9 pct. måneden før.

Fredag formiddag kommer de samlede inflationstal for eurozonen.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant