Torsdagens obligationer: Renten op og ned igen i takt med nøgletal
Obligationsrenterne svingede torsdag i begrænset interval i takt med signalerne i dagens betragtelige udvalg af nøgletal.
Facit for den danske toneangivende tiårige statsobligation blev en rente på 2,52 pct. eller 1 basispoint lavere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag, efter at være nået en top i 2,60 pct., efter offentliggørelsen af stærke franske PMI-tal kort efter handelsåbningen torsdag formiddag.
Nøgletallet, der tager temperaturen på indkøbschefernes aktuelle syn på den økonomiske aktivitet, viste for februar et overordnet indeks på 47,7 mod et ventet indeks på 45,0.
Men de tyske tal skuffede med et overordnet indeks, som faldt til 46,1 mod et ventet indeks på 47,5 ifølge Bloomberg News, inden den samlede PMI-målinger for hele eurozonen viste en stigning til 48,9 fra 47,9 måneden før og mod en ventet stigning til kun 48,4.
Værdier over 50 peger mod fremgang, mens værdier under tyder på tilbagegang.
Siden tog USA over med optimistiske oplysninger om en del færre nytilmeldte ledige i sidste uger - 201.000 - mod et ventet antal på 216.000 og 213.00 nye ledige ugen før, mens de efterfølgende foreløbige PMI-tal skuffede med en værdi på 51,4 for det samlede indeks mod en ventet værdi på 51,8 og på 52,0 måneden før.
.\\˙ MarketWire01
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›