Torsdagens obligationer: Stærkt amerikansk detailsalg sendte renten op

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 17:01  |  

Et sæt stærke tal for den amerikanske økonomi forsikrede torsdag investorerne om, at USA ikke er på vej mod en recession.

Til gengæld mindskede det også muligheden for, at den amerikanske centralbank kan finde på at sænke renten dobbelt på sit møde til september, og det sendte i sidste ende renten op.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede torsdag med en rente på 2,24 pct. Det var 8 basispoint højere end onsdag.

Foruden en uventet stor vækst i detailsalget, viste antallet af nytilmeldte ledige sig også mindre end ventet i den forgangne uge.

Ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, vidner torsdagens tal om, at investorernes frygt for en recession - og dertil forventningen til antallet af rentenedsættelser i år - er overgjort.

- Det kan vi også se, at investorerne efterhånden retter ind efter. I begyndelsen af august forventede investorerne mellem 5 og 6 rentenedsættelser inden nytår, men det tal er nu altså lige omkring 4. Vi forventer maksimalt der bliver tale om 3 styks, skriver han i en kommentar.

Det amerikanske detailsalg steg i juli med 1 pct., hvor der blandt analytikerne var ventet en stigning på 0,4 pct.

Der var også et par aktivitetstal i form af Philadelphia Fed-indesket og New York-indekset Empire State Manufacturing.

Førstnævnte viste en lille skuffelse i august, men New York-indeks gik lidt mere frem end ventet.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat