Totalbanken venter et fald i resultatet før skat - aktien stiger

Udgivet den 26-02-2021  |  kl. 12:11  |  
Arkiv: Foto

Totalbankens forventninger til resultatet før skat i 2021 er langt fra det, som banken realiserede i 2020.

Det fremgår af dets årsregnskab, der er blevet offentliggjort fredag.

Totalbanken venter et resultat før skat på mellem 30-40 mio. kr., hvilket er markant lavere end de 50,6 mio. kr., som blev realiseret i 2020.

Det skal desuden holdes oppe imod et resultat før skat på 79,9 mio. kr. i 2019.

Resultatet fra 2019 forklares især med, at det var positivt påvirket af ekstraordinære begivenheder - heriblandt koncernens indtjening fra salget af 75 pct. af aktierne i Sparinvest Holding.

De lavere forventninger til 2021 skyldes derimod primært, at der er budgetteret med lavere kursreguleringer og øgede nedskrivninger, lyder det i regnskabet.

Resultatet før skat på 50,6 mio. kr. i 2020 var desuden et resultat af fortsat høj aktivitet på boligmarkedet og realkreditområdet.

Totalbanken har også måttet se sine netto rente- og gebyrindtægter dale med 1,4 mio. kr. til 158 mio. kr., hvilket primært skyldes, at udbyttet af aktier er blevet reduceret med 2 mio. kr. til 1 mio. kr.

Banken venter dog fortsat vækst i tilgangen af nye kunder i 2021.

Nedskrivninger på udlån er blevet øget med 16,1 mio. kr. til 11,1 mio. kr. Det kan til dels tilskrives, at det ledelsesmæssige tillæg lød på 5 mio. kr. i 2019, mens det i 2020 var steget til 10 mio. kr. som følge af usikkerhed forbundet med coronasituationen.

Tabel over Totalbankens årsregnskab for 2020:

Mio. kr. FY 2020 FY 2019
Netto rente- og gebyrindtægter 158,0 159,5
Kursreguleringer 7,7 16,7
Nedskrivninger på udlån 11,1 -4,9
Resultat før skat 50,6 80,0
Nettoresultat 39,7 74,2

Totalbankens forventninger til 2021:

Mio. kr. Ved FY 2020
Resultat før skat 30-40

/ritzau/FINANS

Jacob Nagstrup Brønd

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder