Trifork får skåret kursmålet med mere end 10 pct. hos tysk børshus

Udgivet den 04-11-2024  |  kl. 10:26  |  
Arkiv: Foto

It-selskabet Triforks kursmål er blevet sænket til 130 kr. fra 145 kr. hos børshuset Berenberg, som dog fortsat fastholder anbefalingen "køb".

Fredag nedjusterede Trifork sine forventninger til 2024 som følge af et udfordrende år med modvind på flere af selskabets nøglemarkeder, ligesom tredje kvartal ligeledes var en skuffende omgang med fald i både omsætning og indtjening.

- Efter vores mening vil 2024 fortsat være vanskeligt for Trifork, og resultaterne for tredje kvartal er ganske vist dårlige, men de er ikke meget værre end det, vi tidligere havde forventet, lyder det fra børshuset i et analysenotat mandag.

Som begrundelse for den fortsatte købsanbefaling lægger Berenberg samtidig vægt på, at størstedelen af faldet i omsætningsforventningerne kommer fra projektforsinkelser til 2025, og at de overordnede tal derfor er misvisende.

- Vi kan ikke ignorere Triforks resultater med profitabel vækst, og vi mener, at aktierne er billige med normaliserede marginer. Efter vores mening bør langsigtede investorer bruge denne svaghed til at købe sig ind i et cyklisk opsving, skriver Berenberg.

Aktien handles mandag uændret i 84 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge