Trump Media vil udbyde finansielle services i samarbejde med Charles Schwab

Udgivet den 29-01-2025  |  kl. 14:56  |  

Trump Media & Technology Group vil tage springet ind på markedet for finansielle services i samarbejde med investeringsbanken Charles Schwab.

Det skriver Bloomberg News, efter at bestyrelsen i Trump Media, der har præsident Donald Trump som majoritetsejer, har godkendt sin strategi for finansielle services og finansiel teknologi.

Som led i den strategi vil selskabet, der også står bag det sociale medie Truth Social, lancere sin fintech-platform Truth.Fi.

- At udvikle "American First"-investeringsdrivere er endnu et skridt mod vores mål om at skabe et robust økosystem, hvorigennem amerikanske patrioter kan beskytte sig selv mod den evigt tilstedeværende trussel om boykot, censur, "debanking" og privatlivskrænkelser begået af "big tech" og "woke" selskaber, oplyser Devin Nunes, der er administrerende direktør i Trump Media og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, ifølge Bloomberg News.

"Debanking" er en praksis, som blandt andet præsident Donald Trump har harceleret over, hvor banker efter sigende afviser at servicere konservative virksomheder.

Kritikken af "big tech" er målrettet store teknologiselskaber som Microsoft, Meta og Google, mens "woke" selskaber omfatter virksomheder. Begge parter kritiseres for at forfordele konservative værdier til fordel for progressive idealer som diversitet, ligestilling og inklusion - også kendt som DEI.

Det bliver den amerikanske investeringsbank Charles Schwab, der kommer til at stå for at forvalte og diversificere Trump Medias investering på op mod 250 mio. dollar.

Aktien i Trump Media stryger i vejret med 16,4 pct. i formarkedet, mens Charles Schwab øger mere beskedne 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder