Tryg ansætter ny koncernfinansdirektør

Udgivet den 16-05-2011  |  kl. 08:39  |  

Tor Magne Lønnum tiltræder 1. september 2011 som ny koncernfinansdirektør og medlem af direktionen i Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S. Tor Magne Lønnum er 43 år og kommer fra en stilling som finansdirektør og vicekoncernchef i Gjensidige Forsikring ASA, hvor han siden 2001 har været medlem af koncernledelsen.

Tor Magne Lønnum er statsautoriseret revisor fra Norges Handelshøyskole. Han har desuden en executive MBA fra University of Bristol og Ecole Nationale des Ponts et Chaussées. Direktionen i Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S består desuden af koncernchef Morten Hübbe samt koncerndirektør Lars Bonde.

For at styrke fokus på vækstmarkederne Sverige og Finland udnævner Tryg direktør Per Fornander til medlem af koncernledelsen med ansvar for selskabets svenske og finske privat- og erhvervsforretninger. Per Fornander har siden 1. februar 2011 haft ansvaret for Trygs svenske filial Moderna.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder