Tyrkiets inflation aftog mere end ventet i december

Udgivet den 03-01-2025  |  kl. 09:00  |  

Inflationen i Tyrkiet er fortsat høj, men i december aftog den dog mere end ventet, og der er udsigt til flere sænkninger.

Den er blevet opgjort til 44,4 pct. mod 47,1 i november. Medianestimatet fra analytikere adspurgt af Bloomberg havde ventet 45,2 pct.

Stigningen i forbrugerpriserne på månedsbasis, der er den tyrkiske centralbanks foretrukne inflationsmål, var 1,03 pct. i december mod 2,24 pct. i november. Her var der ventet 1,60 pct.

Centralbanken sænkede sin rente - en uges repo-renten - anden juledag med 250 basispoint. Klart mere end ventet. Renten blev sænket til 47,5 pct. fra 50 pct. Analytikerne havde ventet en rentesænkning til 48,25 pct. Det var første rentesænkning i næsten to år.

Centralbanken giver udtryk for, at den fortsat vil have en forsigtig tilgang til lempelser. Der er ingen garanti for, at den vil fortsætte lempelserne.

Ifølge Bloomberg anser flere analytikere det dog sandsynligt, at banken på de næste møder vil sænke renten med 250 basispoint. Det næste møde i den pengepolitiske komite holdes 23. januar.

Den tyrkiske præsident Recep Erdogan har været fortaler for ultraløs pengepolitik for at løfte væksten. Det ændrede sig dog i midten af 2023, da der kom ny ledelse i centralbanken. Den begyndte ar hæve den ledende rente kraftigt, og inflationen er siden dæmpet fra omkring 75 pct.

Erdogan udtalte lørdag, at han bestemt mener renten vil blive sænket i 2025.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Seneste nyheder

14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab
09:07 Sydbank-analytiker: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
09:02 Sydbank: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
08:52 Obligationer/åbning: Lille rentehop ved åbningen - fokus på amerikansk forbrugertillid
08:29 Britisk Coloplast-konkurrent leverer bedre end ventet udvikling i sårpleje
08:26 Unilever skifter ud på toppen: Fernandez overtager roret fra Schumacher
08:25 Aktier/tendens: Udsigt til rød start med fokus på Bavarian, Unibrew og Ørsted
07:52 GN får skåret kursmålet med en tyver hos SEB
07:51 Råvarer: Oliepriserne stiger efter nye sanktioner mod Iran træder i kraft