Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 11:03  |  

De tyske finansielle aktører er væsentligt mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland i september, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks for september. Forventningsindekset faldt til 3,6 fra 19,2 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 17,0.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 84,5 fra minus 77,3. Konsensus var ifølge Bloomberg en forværring til minus 80,0.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder