Tysklands Jagoda: Vanskeligt år forude for tysk arbejdsmarked

Udgivet den 05-02-1998  |  kl. 12:07  |  

Nürnberg--5.februar--NetPosten--Præsidenten for det tyske arbejdsmarkedskontor Bernhard Jagoda vurderer efter dagens tyske ledighedstal, at der er kommet en "øget stabilitet" på det vesttyske jobmarked, men siger, at der er et "vanskeligt år forude" for det tyske arbejdsmarked.

Jagoda forklarer januar-stigningen med sæsonmæssige årsager. Han siger, at bedringstendenserne er blevet øget i den vestlige del af landet, men at der endnu ikke er tegn på bedring i den østlige del.


Udgivet af: NPinvestordk