Tysklands regering klar med energihjælpepakke til selskaber og borgere

Udgivet den 24-03-2022  |  kl. 08:29  |  

Den tyske koalitionsregering er nået til enighed om endnu en hjælpepakke til de tyske forbrugere og selskaber, der er ramt af stigende energipriser.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa ifølge Bloomberg News.

Parterne har forhandlet natten til torsdag, oplyser kilder fra koalitionen. Mere om hjælpepakken vil blive fremlagt torsdag.

Koalitionen består af de tyske Socialdemokrater, anført af forbundskansler Olaf Scholz, De Grønne og FDP.

I første omgang har den tyske regering givet støtte til tyskere med lav indkomst samt øget kørselsfradrag til pendlere.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Tyskland❯