Uber rammer bunden - frygt aktieoversvømmelse

Udgivet den 06-11-2019  |  kl. 19:50  |  

Aktien i den amerikanske samkørselstjeneste Uber ligger onsdag i sit laveste nogensinde og 40 pct. under prisen på aktien, da den debuterede på børsen tidligere i år i 45 dollar.

Kursen falder onsdag for femte dag i træk med 4,3 pct. til 26,82 dollar, og markedet ignorerer helt og aldeles, at koncernen mandag opjusterede sine forventninger til i år - om end stadig til et markant driftsunderskud.

Nedturen skyldes, at lock-up perioden for de oprindelige investorer i Uber, som nu har ti år på bagen, onsdag efter seks måneder er udløbet, og derved har de mulighed for at sætte deres aktier til salg.

Omkring 90 pct. af Ubers aktie er dermed nu frie til at blive solgt, vurderer analytikere ifølge Financial Times.

Mange investorer er dog "under vand" efter aktiens kurfald siden børsintroen, og dermed står de over for et valg om at holde ud eller tage tabet nu. Selskabets største aktionær, japanske Softbank, der ejer 13 pct. af Uber har således lige nu et papirtab på omkring 800 mio. dollar, mens den saudiske Public Investment Fond i 2016 købte aktier for 3,5 mia. dollar til kurs 49.

- Uber er det klassiske eksempel på et selskab, der blev bragt på markedet med en for rig vurdering med for store håb bagt ind i multiplerne, siger Richard Kramer, partner hos Arete Research, til Financial Times.

Uber opjusterede ellers mandag aften til et justeret driftsunderskud mellem 2,8 og 2,9 mia. dollar mod tidligere mellem minus 3,0 og 3,2 mia. dollar. Den nye prognose var bedre end forventningerne på Wall Street på minus 3,19 mia. dollar, ifølge Bloomberg News, men der er altså ikke kommet nogen belønning for det, da aktien tirsdag også faldt med 9,9 pct.

- Det er vigtigt at vokse, men der skal være en klar og udtalt vej til overskud. Jeg tror, mere markedsdisciplin begynder at komme i spil, sagde David Solomon, topchef i investeringsbanken Goldman Sachs, til Bloomberg News tirsdag.

Goldman Sachs var med til at føre Uber på børsen, ligesom investeringsbanken også var med i den fiaskoramte og aflyste notering af Wework.

Ubers topchef Dara Khosrowshahi lovede ellers mandag, at selskabet i 2021 vil levere en positiv drift for hele året.

- De har en del valgmuligheder omkring, hvordan de når det mål. Spørgsmålet er, hvilken vækst vil de stadig være i stand til at præstere på det tidspunkt? Vil det kræve, at de skærer virkeligt nødvendige vækstinvesteringer?, kommenterede Mark Mahaney, analytiker i RBC Capital Markets, over for Financial Times mandag.

Lyft, den største konkurrent i USA, lovede tidligere i oktober sine aktionærer et driftsplus i fjerde kvartal 2021. Lyft stiger onsdag med 2,9 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op