To ud af tre realkreditlån fik ny rente i 2019 - til gavn for boligmarkedet

Udgivet den 04-03-2020  |  kl. 06:00  |  
Realkreditten har oeget udlaanet (Boligsiden.dk)

Danskernes mange konverteringer af lån i 2019 har sænket den gennemsnitlige rente fra 1,20 procent til rekordlave 0,84 procent. Foto: Boligsiden.dk.

Danskerne var i 2019 yderst flittige til at konvertere deres lån. Det blev nemlig året, hvor to tredjedele af danske privatkunders realkreditlån blev lagt om til fordel for et nyt lån med lavere rente.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Nationalbanken, hvori det samtidig oplyses, at de mange lån med en ny rente har resulteret i et samlet fald i den gennemsnitlige rente fra 1,20 procent til rekordlave 0,84 procent.

Og de gunstige økonomiske vilkår sætter sine positive aftryk på boligmarkedet.

"Når den enkelte boligejer opnår en lavere rente på sit lån, giver det i sidste ende en besparelse i privatøkonomien, der betyder, at flere eksempelvis får mulighed for at realisere drømmen om bolig nummer to i form af et sommerhus," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Flere penge på opsparingskontoen kan også fremskynde et nyt boligkøb. Sagt med andre ord bliver det for eksempel muligt for børnefamilierne at skifte lejligheden ud med et hus, eller omvendt kan husejeren komme tættere på byen ved at skifte huset i forstaden ud med en ejerlejlighed i centrum af byen."

Bølgen fortsætter ind i 2020

Ifølge Nationalbankens opgørelse er den primære forklaring på det rekordlave fald i danskernes gennemsnitsrente, at de personer, der valgte at lægge deres lån om, har erstattet deres hidtidige fastforrentede lån med et tilsvarende lån blot med lavere rente.

Samtidig oplyser Nationalbanken, at konverteringen af realkreditlån er fortsat ind i 2020. Dog i et lavere tempo end det skete i 2019.

Netop den lave rente var uden tvivl også en af faktorerne bag det opsving, der fandt sted på det danske boligmarked i 2019, og i lighed med danskernes konverteringslyst, vil renteniveauet formentlig også fortsat bidrage til øget aktivitet på boligmarkedet i 2020.

"Antallet af bolighandler satte rekord i 2019 for to ud af tre boligtyper, og det skyldes i høj grad det lave renteniveau, som samtidig bidrager til stigende boligpriser. I januar 2020 har vi samtidig registreret en usædvanlig høj handelsaktivitet for årstiden, og på den måde kan vi se, at de lave rente fortsat giver effekt på boligmarkedet," siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg