Udbuddet af ejerlejligheder steg i september

Udgivet den 03-10-2015  |  kl. 06:00  |  

Huse og lejligheder. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Bolighungrende storbyboere kan glæde sig over, at der i september var flere ejerlejligheder til salg end i måneden før i alle landets regioner. Udbuddet steg med 1,9 procent fra august til september, og i slutningen af september var der på landsplan ca. 7.250 ejerlejligheder til salg. Alligevel ligger udbuddet 6,3 procent under niveauet fra samme tid sidste år.

 

”Udbuddet af ejerlejligheder har været faldende siden 2011, så selvom det er steget hver måned siden april i år, har det ikke været nok til at få antallet af lejligheder til salg på niveau bare med sidste år”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

I Region Hovedstaden er udbuddet af ejerlejligheder dykket mindst det seneste år. Her ligger udbuddet i dag kun knap 2 procent under sidste års niveau, mens udbuddet i Region Midtjylland fx ligger over 13 procent lavere i år.

 

Færre villaer og rækkehuse til salg

I september faldt udbuddet af villaer og rækkehuse med 0,6 procent på landsplan, og udbuddet ligger nu 7,2 procent lavere end i september 2014. Udbuddet har ellers været stigende i foråret og forsommeren, men er faldet igen hver måned siden juli.

 

”Vi skal tilbage til starten af 2010, før udbuddet af villaer og rækkehuse for alvor var lavere end i dag. Især Region Hovedstaden er ramt med et udbud af villaer og rækkehuse, der i dag ligger 13,2 procent lavere end for bare et år siden. Det er især den faldende salgstid, der har været årsagen til, at udbuddet falder. Salgstiden for villaer og rækkehuse er faldet med over 13 procent det seneste år i Region Hovedstaden, og når husene bliver solgt så hurtigt, kommer der ikke nok nye til salg til at holde udbuddet stabilt”, siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten
11:31 Aktier/middag: Bavarian Nordic tager revanche i splittet og lettere negativt C25