UDFORDRENDE KVARTAL

Udgivet den 26-08-2014  |  kl. 09:00  |  

Hovedpunkter i kvartalet

  • Den tekniske afklaring på kundereklamationssagen nærmer sig sin afslutning. Efter periodens udløb har Topsil igangsat leverancer af erstatningsskiver.  
  • Topsils samlede omsætning udgjorde 65,3 mio. kr. i 2. kvartal 2014 mod 87,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen var negativt påvirket af kundereklamationen, som resulterede i, at én større kunde midlertidigt satte alle siliciumleverancer fra Topsil i bero. I 2. kvartal sidste år var omsætningen positivt påvirket af siliciumsalg til flere enkeltstående projekter.  
  • Dækningsgraden udgjorde 42,3% i 2. kvartal 2014 mod 48,7% i 2. kvartal 2013. Dækningsgraden var negativt påvirket af det lavere salg, mixforskydninger samt ekstraomkostninger til bestråling.    
  • Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger udgjorde 32,7 mio. kr. mod 30,9 mio. kr. i 2. kvartal 2013. Stigningen vedrørte væsentligst øget antal produktionsmedarbejdere samt udgifter forbundet med etablering og drift af salgskontor i Japan.  
  • Resultat af den primære drift før afskrivninger (EBITDA) blev et underskud på 5,0 mio. kr. i 2. kvartal 2014 mod et overskud på 11,6 mio. kr. i samme periode året før.  
  • Arbejdskapitalen udgjorde 136,1 mio. kr. pr. 30. juni 2014, hvilket var en reduktion på 19,5 mio. kr. i forhold til 30. juni 2013.  
  • Pengestrømme vedrørende drift udgjorde 7,3 mio. kr. i 2. kvartal 2014 mod (9,1) mio. kr. i den tilsvarende periode 2013. Der blev investeret 2,6 mio. kr. i kvartalet, hvilket var et fald på 3,4 mio. kr. i forhold til samme periode 2013.  
  • Næste generation float zone siliciumskiver (200mm) blev kvalificeret hos en stor, potentiel automotivekunde i Japan. Testskiver af næste version 150mm float zone siliciumskiver blev leveret til kundekvalifikation.
  • Efter periodens udløb blev offentliggjort meddelelse om ændring i salgsledelsen.
  • Aftale med Topsils hovedbankforbindelse blev indgået.

  Forventninger til året Topsil forventer uændret fra fondsbørsmeddelelse af 3. juli 2014 en omsætning i niveauet 270-290 mio. kr. og et resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) på 0-10 mio. kr.    Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er det den danske udgave, som er gældende. Meddelelsen er vedhæftet i PDF.           Yderligere information vedrørende denne selskabsmeddelelse fra CEO og CFO via Communications Manager, Christina Fris Bjørling, tlf. +45 2152 1011, cfb@topsil.com.         Nyhedsbrev afmeldes på investor@topsil.comVedhæftede filer:12-14_Q2_2014_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB