Udrensning i Mærsk tager til
Mærsk fortsætter de omfattende udskiftninger i topposterne. Senest er to fremtrædende direktører på vej væk, skriver dagbladet Børsen.
Der er tale om chef for logistik Henrik Ramskov, og Gaurav Bansal, adm. direktør for A.P. Møller-Singapore.
De er blot få i en lang række af direktører, der har måtte forlade Mærsk inden for det seneste år bl.a. grundet lønspørgsmål, omfattende ledelsesrokader eller manglende opfyldelse af målsætningerne for salg.
Også flere container-direktører er blevet tilbudt mindre attraktive job og har siden valgt at forlade rederiet.
/fps