Udstedelse af supplerende Tier 2 kapital på EUR 300 mio.

Udgivet den 30-03-2017  |  kl. 15:58  |  

Silkeborg, 2017-03-30 15:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Jyske Bank har den 30. marts 2017 med valør 5. april 2017 udstedt ny supplerende Tier 2 kapital (12 non-call 7) på EUR 300 mio. til en rente på EUR mid swap + 1,9% svarende til 3 måneders CIBOR + 1.8%.

 

Udstedelsen er et led i Jyske Banks gradvise tilpasning af kapitalstrukturen til den langsigtede målsætning om en egentlig kernekapitalprocent på 14 og en kapitalprocent på 17,5. Udstedelsen sker i direkte forlængelse af selskabsmeddelelse af 20. marts 2017, hvor Jyske Bank meddelte, at der var indledt undersøgelse af muligheden for udstedelse af subordineret Tier 2 kapital i EUR.

 

Efter udstedelsen udgør summen af Jyske Banks hybride kernekapital og Tier 2 kapital 5,7 mia. kr. svarende til 3,1% af den vægtede risikoeksponering pr. 31. december 2016.

 

 

Venlig hilsen

Jyske Bank

 

 

Kontaktperson: Birger Krøgh Nielsen, CFO, på telefon 89 89 64 44.

Vedhæftede filer:

Tier 2 DK (30 03 2017).pdf

Udgivet af: NPinvestordk