Undersøgelse: Staten mister 300 mio på ændret firmabil-beskatning

Udgivet den 04-10-2001  |  kl. 15:27  |  

En stor nedgang i salget af dyrere biler efter regeringens omlægning af firmabilbeskatningsordningen i foråret 2000 har betydet, at staten mister indtægter i størrelsesordenen 300 mio. kr. årligt, viser en undersøgelse, som De Danske Bilimportører har gennemført hos medlemmerne.

De Danske Bilimportører (DBI) har undersøgt virkningerne af de ændringer, der blev gennemført sidste forår, af beskatning af fri bil. Disse ændringer bestod i, at det tidligere loft på 450.000 kr. blev fjernet, samtidig med at tillægget til den personlige indkomst blev nedsat fra 25 pct. til 20 pct. for bilværdien over 300.000 kr.

Da ændringerne blev gennemført, advarede DBI mod, at fjernelsen af loftet ville medføre en stor nedgang i salg af biler over 400.000 kr., og at dette ville bevirke en betydelig nedgang i statens provenu på registreringsafgiften.

DBI's administrerende direktør Bent Mikkelsen oplyser, at resultatet af undersøgelsen viser, at der i 1. halvår 2001 er solgt 629 færre end i samme periode 2000. Undersøgelsen viser endvidere, at denne nedgang har bevirket et provenutab for staten på godt 210 mio. kr., hvortil skal lægges et yderligere provenutab på moms på godt 26 mio. kr. Tabet er således på godt 237 mio. kr. halvårligt, eller godt 472 mio. kr. på årsbasis.

Når det tages i betragtning, at de dyre biler erstattes af billigere biler, skal tabet reduceres med den registreringsafgift, der er betalt på de billigere biler. Foreningen skønner, at dette provenu ligger på ca. 200 mio. kr., således at statens nettoprovenutab er i størrelsesorden 275 mio. kr. Hertil skal imidlertid lægges et mistet provenu på personbeskatningen, i og med at brugerne af disse biler ved køb af en billigere bil betaler mindre personskat. Dette provenutab er beregnet til ca. 25 mio. kr., således at staten samlede provenutab er på 300 mio. kr. årligt.

De Danske Bilimportører frygter, at nedgangen i salget af biler over 400.000 kr. vil blive forstærket i de kommende år, når de overgangsregler der blev indført i forbindelse med ændringerne, er udløbet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt