Unibank: Dansk-tysk rentespænd på 80-100 bp - stabile lange renter

Udgivet den 07-10-1996  |  kl. 11:44  |  

En række højrentelande har nydt godt af aftalen om de overordnede rammer for den såkaldte stabilitetspagt i EU. Således er der sket en markant indsnævring i det 10-årige rentespænd for Italien, Spanien og Sverige over for Tyskland.

Danmark har ikke samme grad nydt godt af udviklingen, og måtte således nøjes med et fald i spændet på omkring 15 bp. til nuværende 82 bp. over for Tyskland. Endvidere mener Unibank, at ECOFINs tilkendegivelse over for Danmark om en snæver tilknytning til euroen, ikke vil gavne spændet på kort sigt. Markedets øjne vil i første omgang rette sig mod tal for inflationsudviklingen. Der er med andre ord lagt op til stabile lange danske renter tæt på 7 pct. og et rentepænd på 80-100 bp.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder