Unidanmark vedtager fusion med Tryg-Baltica Forsikring

Udgivet den 13-04-1999  |  kl. 16:48  |  

København--13. april--NetPosten--Unidanmarks aktionærer sagde i dag på den ekstraordinære generalforsamling ja til fusion med Tryg-Baltica Forsikring. Fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 1999 og forventes formelt at være gennemført inden udgangen af 3. kvartal i år.

- Vi har i dag med tilfredshed noteret fuld opbakning fra aktionærernes side til fusionen med Tryg-Baltica, som vil være til gavn for aktionærer, kunder og medarbejdere. Vi har mellem de to selskabers bestyrelser og direktioner lagt kimen til et positivt og konstruktivt samarbejde, hvilket giver gode betingelser for, at de to selskaber nu kan vise hurtige fremskridt i den praktiske fusionsproces og dermed yderligere styrke Unibanks og Tryg-Balticas konkurrencekraft, siger bestyrelsesformand Jørgen Høeg Pedersen, Unidanmark.

Unidanmarks generalforsamling besluttede endvidere at fjerne den hidtidige begrænsning på aktionærernes stemmeret, hvor ingen aktionær har kunnet stemme med større vægt end to procent af aktiekapitalen. Ændringen træder i kraft, når fusionen med Tryg-Baltica er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Herudover blev der yderligere vedtaget en række ændringer af vedtægterne som følge af fusionen.

På generalforsamlingen blev følgende nye medlemmer valgt ind i Unidanmarks bestyrelse: Claus Høeg Madsen, Mogens Jacobsen, Jens Lyngbo, Leif Hede Nielsen, Mikael Olufsen, Niels Erik Schultz-Petersen og Per Skov. Bestyrelsen vil blive suppleret med tre medarbejdervalgte repræsentanter fra Tryg-Baltica Forsikring.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25