Usædvanlig få sælgere gik forgæves på boligmarkedet i 2021

Udgivet den 17-01-2022  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Usædvanlig mange boligejere er lykkedes med at få boligen solgt i 2021, viser nye tal fra Boligsiden. Foto: Boligsiden.

Når du først har besluttet dig for at sætte din bolig til salg, er det også med ønsket om, at en interesseret køber hurtigt melder sig på banen og er klar til at overtage din bolig.

Og ikke nok med, at det er gået meget hurtigt med at få solgt en bolig i 2021, er der også en usædvanlig stor andel af sælgerne, der netop er lykkedes med at få boligen solgt.

Det viser den såkaldte salgsprocent, der angiver, hvor stor en andel af de boligejere, der her sat boligen til salg og efterfølgende fjernet boligen fra markedet, som rent faktisk har fået solgt.

Ser vi på den samlede salgsprocent i 2021 lå den for villaer og rækkehuse på 84 procent. For ejerlejligheder var den 88 procent, og for sommerhusene fik 87 procent af sælgerne solgt boligen. Det er for alle tre boligtyper højere andele end i det ellers vilde 2020 og væsentlig højere end i 2019 og 2018.

"2021 har været et år, hvor rigtig mange sælgere er lykkedes med deres boligsalg. Og når vi samtidig husker på, at der sidste år var langt flere sælgere, der satte boligen til salg, end der plejer, er det ganske imponerende, at mere end otte ud af ti sælgere er kommet i hus med deres boligsalg," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Toppen blev nået i foråret

Som det har været nævnt flere gange her på Boligsiden i de seneste uger og dage, er det især udviklingen på boligmarkedet i første halvår af 2021, der bidrager til at skabe den ene rekord efter den anden. Og det er også tilfældet, når vi ser på salgsprocenten.

"For alle tre boligtyper gælder det, at salgsprocenten nåede sit højeste niveau i første kvartal 2021. For både ejerlejligheder og sommerhuse var det i rekordmåneden mere end ni ud af ti sælgere, der fik solgt, imens salgsprocenten for huse nåede et toppen på 87 procent," siger Birgit Daetz og tilføjer:

"Det hænger selvfølgelig sammen med de rigtig mange købere, der var på boligjagt i den periode. Uanset boligtype havde køberne et begrænset udbud at vælge imellem, og derfor lykkedes så mange sælgere også med at komme i mål med salget. Efter sommerferien faldt der mere ro på udviklingen, og andet halvår 2021 er derfor også præget af faldende salgsprocenter. Men trods faldet er vi stadig på et højt niveau."

I december lå salgsprocenten for huse således på 79 procent. For ejerlejligheder landede den på 81 procent og for sommerhusene var salgsprocenten i december 70 procent.

Udvikling i salgsprocent i 2021:

Periode Villaer og rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse
jan-21 84,23% 91,47% 88,10%
feb-21 87,04% 93,12% 92,60%
mar-21 86,83% 92,90% 94,49%
apr-21 87,37% 92,85% 93,11%
maj-21 85,37% 91,18% 91,84%
jun-21 85,52% 88,97% 89,72%
jul-21 84,27% 86,30% 89,53%
aug-21 81,99% 85,52% 87,23%
sep-21 80,48% 81,29% 81,88%
okt-21 79,78% 81,22% 76,71%
nov-21 79,44% 82,21% 70,96%
dec-21 78,86% 80,77% 69,82%
Hele 2021 83,70% 87,66% 87,34%

(Tabellen viser andelen af det samlede antal boliger, der er fjernet fra boligmarkedet, som er blevet solgt. Kilde: Boligsiden)

Salgsprocenten i tidligere år:

År Villaer og rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse
2021 84% 88% 87%
2020 78% 85% 85%
2019 72% 79% 72%
2018 71% 80% 65%

(Tabellen viser andelen af det samlede antal boliger, der er fjernet fra boligmarkedet, som er blevet solgt. Kilde: Boligsiden)

The post Usædvanlig få sælgere gik forgæves på boligmarkedet i 2021 first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet