USA/åbning: Aftagende optimisme før fredagens jobrapport

Udgivet den 06-06-2024  |  kl. 15:45  |  

Optimismen tager mere moderate former ved åbningen af den amerikanske aktiehandel torsdag middag i New York efter den mere opløftende stemning, som prægede markedet onsdag.

Blandt de tre store toneangivende indeks er der mest fremgang til det teknologidominerede Nasdaq-indeks, som kan præstere en positiv start på handelsdagen med et plus på 0,3 pct. efter de første handler, mens det brede S&P 500 indeks nøjes med en fremgang på 0,1 pct. og de tungeste aktiers Dow Jones indeks ligger status quo.

Onsdag var der fremgang til Nasdaq-indekset på 2,0 pct. til rekorden 17.187,90, S&P 500-indekset blev løftet 1,2 pct. til rekorden 5354,03, og Dow Jones-indekset endte 0,3 pct. højere - men uden nogen rekord.

JOBRAPPORT I FOKUS

Mens de europæiske kolleger hen over torsdagens har haft opmærksomheden rettet mod rentemødet i Den Europæiske Centralbank, har de amerikanske handlere ifølge nyhedsbureau Reuters fokus på fredagens amerikanske jobrapport og dens mulige indflydelse på den amerikanske centralbank Federal Reserves rentebeslutninger.

Rapporten ventes at vise en stigning i skabelsen af nye job uden for landbruget i maj til 185.000 fra 175.000 nye job måneden før, og udviklingen i timelønningerne ventes at vise en stigning på 0,3 pct. på månedsbasis mod en stigning på 0,2 pct. i april.

Et forvarsel om tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked fik handlerne allerede onsdag, da job-rapporten fra ADP viste en skuffende jobskabelse på 152.000 i maj sammenlignet med økonomernes forventning på 175.000. Og torsdag viste endnu en forløber for jobrapporten, at antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge steg til 229.000 fra 219.000 ugen før, mens der ifølge Bloomberg News var ventet til tilgang på 220.000.

TEKNOLOGI

Den tydelige fremgang for de amerikanske aktier onsdag var i særlig grad domineret af de store teknologiaktier, som reagerede positivt på faldende rente. Blandt dem var chipproducenten Nvidia, der har været synonymet med kunstig intelligens, og som steg 5,2 pct. til rekorden 1224,40 dollar. Dermed præsterede selskabet en markedsværdi på 3012 mia. dollar og passerede dermed Apple som det mest værdifulde selskab lige efter Microsoft, som onsdag nåede en markedsværdi på 3151 mia. dollar.

Torsdag stiger den tiårige amerikanske rente 2 basispoint, men Nvidia holder fast og stiger yderligere 2,0 pct., mens Apple falder 0,2 pct. Microsoft er i plus med 0,2 pct.

POSITIV UDVIKLING FRA PRODUCENT AF SPORTSTØJ

Blandt de mere selskabsspecifikke bevægelser ses i den indledende handel en stigning på 4,4 pct. til Lululemon Athletica, som producerer sportstøj. Aktien stiger efter et regnskab for første kvartal, der overrasker positivt både på top- og på bundlinjen efter fremgang på det kinesiske marked.

Regnskabet fra lingerikæden Victoria's Secret er derimod en skuffelse både med hensyn til omsætning og til overskud, og aktien taber 5,3 pct. i de første handler.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis