USA/åbning: AI-optimisme sender Nvidia og chipaktier kraftigt i vejret

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 15:42  |  

Investorerne i USA skovler igen teknologiaktier ind på kontoen mandag efter fortsat optimisme om kunstig intelligens, AI, og forud for en række afgørende nøgletal, der kan sætte retningen for den amerikanske pengepolitik.

Appetitteten på teknologiaktier var også stor fredag med et plus på 1,8 pct. til Nasdaq-indekset, mens det brede S&P 500-indeks endte 1,3 pct. højere, og Dow Jones steg 0,8 pct.

Mandag er det igen teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, der er mest ombejlede, da indekset åbner med et plus på 1,2 pct. Sideløbende stiger S&P-indekset 0,8 pct., mens der er et plus på 0,4 pct. for Dow Jones-indekset.

Microchipaktierne er i hopla mandag med plusser på 2,9 pct. for Nvidia, mens Broadcom og AMD begge løftes med 2,8 pct. på Microsofts plan om at investere 80 mia. dollar i nye AI-drevne datacentre samt Foxcons bedre end ventede omsætningsprognose.

De amerikanske aktier steg kraftigt i fredags efter en række tab i december og den første handelsdag i det nye år, hvor bekymringer om høje værdiansættelser, stigende statsrenter og tynd likviditet fik handlende til at trække sig tilbage efter en stærk udvikling i 2024.

I en uge spækket med økonomiske nøgletal vil især fredagens amerikanske jobrapport blive studeret, da overraskelser i hver retning målt på jobskabelsen og ledigheden kan ændre på forventningerne til centralbankens rentebane.

MICROSOFT VIL INVESTERE 80 MIA. DOLLAR I DATACENTRE

Microsoft har planer om at investere omkring 80 milliarder dollar - 579 milliarder kroner - i datacentre for kunstig intelligens.

Det meddelte den internationale techgigant fredag i et blogopslag.

Investeringen vil blive en realitet i det igangværende regnskabsår, og mere end halvdelen af de 579 milliarder skal bruges specifikt på datacentre inden for USA's grænser, lyder det.

Microsoft-aktien åbner 1,1 pct. højere.

Blandt magnificent seven-aktierne er der også solid fremgang på 3,2 pct. til 423,42 dollar for Tesla, der har fået hævet sit kursmål til 492 dollar fra 411 dollar af finanshuset Stifel.

AMERIKANSK HR-SPECIALIST VIL OPSLUGE RIVAL

Amerikanske Paychex er i fremskredne forhandlinger om overtagelsen af rivalen Paycor.

Begge selskaber gør sig inden for HR-ydelser med fokus på lønninger.

En aftale kan ifølge kilder blive offentliggjort allerede denne uge, skriver Bloomberg News.

Med opkøbet af Paycor vil Paychex få adgang til en cloudbaseret software, der anvendes til automatisering og strømlining af HR-tjenester og lønninger hos mere end 30.000 små- og mellemstore selskaber i USA.

Prisen for Paycor er ikke offentligt kendt, men aktien stiger 22,6 pct., hvilket bringer markedsværdien tæt på 4 mia. dollar.

Sideløbende falder Paychex, der har en markedsværdi på cirka 50 mia. dollar, med 1,4 pct.

Fubo-tvs investorer har til gengæld noget af smile af mandag, da underholdningsgiganten Walt Disney har aftalt at kombinere sin Hulu + Live tv-forretning ind i Fubo for at skabe et virtuelt multikanal-tv-selskab.

Bekræftelsen af rygterne, der tidligere mandag blev bragt af Bloomberg News, bliver taget imod med kyshånd i mandagens første handler, hvor Fubo-aktien sendes op med hele 155,2 pct. til 3,68 dollar, mens Disney-aktien indikeres 0,5 pct. højere.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal