USA/åbning: Bilaktier under pres fra start i ellers flad åbning

Udgivet den 25-09-2024  |  kl. 15:51  |  

Bilaktierne er under pres fra start på det amerikanske aktiemarked onsdag. Det sker, efter at finanshuset Morgan Stanley i en analyse har sænket sine forventninger til bilindustrien.

Onsdagens handelsdag begynder med nærmest uændrede kurser i de ledende aktieindeks, hvor S&P 500-, Dow Jones- og Nasdaq-indekset lægger fladt ud.

Dermed ser det ud til, at luften er gået en smule af ballonen, efter to dage med plusser over hele linjen for de tre ledende amerikanske indeks.

Donald Trumps medievirksomhed ser fremgang fra start. Det kommer, efter at fristen for salg af aktier for selskabets storaktionærer, som ikke overraskende inkluderer præsidentkandidaten selv, er udløbet.

Nvidia fortsætter sin fremgang fra tirsdag, efter topchefen Jensen Huang kunne meddele, at han var færdig med at sælge Nvidia-aktier, efter han løbende havde solgt aktier til en værdi af mere end 700 mio. dollar. Nyheden sendte tirsdag Nvidia-aktien op med 3 pct., og aktien sendes atter op med 1,9 pct. til 123,13 dollar i den indledende handel onsdag.

Onsdag er der også en enkelt tale på programmet, som Adriana D. Kugler, der er medlem af USA's centralbanks styrelse, står for.

MORGAN STANLEY SÆNKER FORVENTNINGER TIL BILINDUSTRIEN

Morgan Stanley har nedrevideret sine udsigter for den amerikanske bilindustri efter stigende lagerbeholdninger, lavere priser og øget konkurrencepres fra Kina. Det skriver Investing.com.

Finanshuset nedjusterer samtidig forventningerne til de tre bilaktier Ford, General Motors og Rivian, og det mærkes i onsdagens handel, hvor aktierne falder med op til 6 pct.

AMERIKANSK HUSBYGGER RAMT AF LAV EFTERSPØRGSEL

Den amerikanske husbygger KB Home var i tredje kvartal ramt af en sløj efterspørgsel på nye huse og et større salg af knap så indbringende huse.

Selv om KB Homes tredje kvartal er skuffende læsning for analytikerne, noterer Matthew Bouley fra Morgan Stanley ifølge Bloomberg News, at der i august og september var tegn på bedring.

Det sløje resultat i tredje kvartal mærkes i dagens indledende handel, hvor aktien falder 4 pct. til 83,95 dollar.

UDLØBET FRIST FOR FRASALG AF AKTIER SENDER TRUMP MEDIA FREM I FORMARKEDET

Donald Trumps medievirksomhed, Trump Media, har fået en god start på onsdagens handel, efter at en frist for salg af aktier af selskabets storaktionærer er udløbet. Donald Trump ejer selv 57 pct. af aktierne.

Det skriver Bloomberg News.

Nervøsiteten for store frasalg kulminerede mandag, hvor aktien faldt 10,33 pct. Efter fristens udløb tirsdag steg aktien med 5,27 pct., og den fremgang udbygges onsdag, hvor aktien stiger 7,7 pct. til 13,77 dollar umiddelbart efter åbning.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar
06:34 100 ned - 100 op - centralbankrente og lange statsrente hver sin vej i USA