USA/åbning: Boeing og Apple sørger for flyvende start

Udgivet den 30-01-2019  |  kl. 15:42  |  

Boeing og Apple er blandt trækhestene onsdag, hvor det amerikanske aktiemarked er kommet godt fra start oven på en strøm af hovedsageligt positive regnskaber. Markedsdeltagerne er desuden på tæerne inden aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank.

Siden børslukningen tirsdag har investorerne fået regnskabsnyt fra blandt andet Apple, Advanced Micro Devices, AMD, og McDonald's, Boeing, Alibaba og AT&T.

Og efter børslukketid kommer der nye kvartalsmeddelelser oven i stakken fra blandt andet Facebook, Microsoft, Paypal, Visa og Tesla.

Det brede S&P 500-indeks går frem med 0,6 pct. fra åbningen. Dow Jones-indekset stiger 1,1 pct., og Nasdaq-indekset ligger 1 pct. højere.

APPLE TIL VEJRS

Apple stiger 5,1 pct. oven på sit regnskab, der blev afleveret tirsdag efter børslukketid. Indtjeningen var stort set som ventet, mens udsigterne for det igangværende andet kvartal ligger i den lave ende i forhold til markedets forventninger.

Apple regner med at opnå en omsætning i intervallet 55 til 59 mia. dollar i perioden, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter lige knap 59 mia. dollar.

Forventningerne indikerer dog, at tilbagegangen i salget ser ud til at have stabiliseret sig, og det er ifølge Bloomberg medvirkende årsag til, at aktien stiger.

Tilsvarende er regnskabet fra AMD heller ikke entydigt opløftende læsning, men investorerne belønner alligevel chipproducenten med en stigning på 13,6 pct.

BOEING TIL VEJRS

Boeing fejrer sit regnskab med en kursstigning på over 6 pct. Resultatet landede på 5,48 dollar per aktie i fjerde kvartal målt på kerneindtjeningen, mens analytikerne bare havde sat næsen op efter et overskud på 4,59 dollar ifølge Bloomberg.

Kvartalsmeddelelsen fra den store amerikanske telekoncern AT&T viser en justeret indtjening per aktie på 86 cent, hvilket er som ventet blandt analytikere ifølge Bloomberg. Tele- og mediekoncernen bekræfter desuden sine forventninger til 2019 om en lav encifret vækst i den justerede indtjening per aktie. Aktien stiger 0,2 pct. til 30,77 dollar.

Hos McDonald's viste fjerde kvartal en lidt lavere omsætning end ventet, men den justerede indtjening per aktie slår forventningerne. Overskuddet per aktie blev 1,97 dollar mod ventet 1,89 dollar, og det medvirker til at sende aktien op med 1,7 pct.

Også regnskabet fra den kinesiske internetbutik Alibaba falder i god jord og sender den amerikansk noterede aktie op med 3,8 pct.

Ud over de mange regnskaber vil der onsdag blive holdt øje med eventuelt nyt fra forhandlingerne mellem Kina og USA om de to landes handelstvist.

Klokken otte kommer den amerikanske centralbank desuden med rentemeddelelse. Her ventes ingen ændringer, men markedet er ifølge CNN Money spændt på, om centralbankchef Jerome Powell vil fastholde, at banken vil være tålmodig i forhold til yderligere stramninger af pengepolitikken. Gentages den udmelding, kan det i givet fald være et signal om, at renten ikke hæves på de næste to møder, vurderer den britiske storbank HSBC.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
22/04/19

 
8,93%
 
22/04/19

 
8,41%
 
22/04/19

 
3,64%
 
22/04/19

 
1,18%
 
22/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder