USA/åbning: Comeback til Nvidia og bankregnskaber i fokus

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 15:49  |  

Wall Street åbner fredag i grønt med mindre plusser oven på torsdagens markante fald.

Der er fra start fokus på storbankerne, der har sat gang i regnskabssæsonen. Forud for åbningen har Wells Fargo, JPMorgan og Citigroup aflagt tal for andet kvartal, men alle tre bliver sendt ned fra start trods positive takter fra de to sidstnævnte.

Foruden bankerne er fokus fortsat rettet mod de store teknologiselskaber, der torsdag faldt markant tilbage som følge af en pludselig gevinsthjemtagning blandt investorerne. Det gav store fald til blandt andet Nvidia, Apple og Microsoft. De kommer dog pænt tilbage fredag.

De toneangivende indeks åbner med beskedne plusser på 0,2 pct. til det brede S&P 500-indeks og det teknologidominerede Nasdaq, mens det smalle Dow Jones stiger 0,4 pct.

Fremgangen kommer til trods for, at producentpriserne i juni viste en større stigningstakt end ventet og dermed ikke samme tendens som torsdagens opløftende inflationstal.

BANKER SENDES NED

Storbankerne Wells Fargo, Citigroup og JPMorgan har alle aflagt regnskab for andet kvartal, men det er ikke noget, som investorerne tager godt imod.

For Wells Fargos vedkommende var der tale om skuffende læsning, hvor indtægterne landede under investorernes forventninger.

Det sender aktien ned med 6,9 pct.

Derimod kunne JPMorgan fremvise rekordoverskud i andet kvartal samt indtægterne, der slog markedets forventninger. Dog meldte banken også om hensættelser til tab på udlån for 3,1 mia. dollar, hvilket var 500 mio. dollar mere end ventet hos analytikerne.

Aktien falder 2,2 pct.

Mere utvetydigt er regnskabet fra Citigroup, der slog analytikernes forventninger til indtjening, indtægter og samtidig kunne fremvise færre omkostninger i andet kvartal.

Alligevel bliver aktien sendt ned med 1,5 pct.

COMEBACK TIL TECH

De amerikanske teknologiaktier tog sig en tur nedad torsdag, da investorerne benyttede den lovende inflationsrapport til at hive gevinst hjem.

Det var med til at sende Nvidia ned med 5,6 pct., mens Apple og Microsoft mistede 2,3 og 2,5 pct.

I kommunikationsservice tabte Meta Platforms 4,1 pct. og Alphabet smed 2,9 pct.

Fredag kommer flere af aktierne dog tilbage.

Nvidia stiger 0,7 pct., mens Apple og Alphabet går frem med henholdsvis 1,1 pct. og 0,3 pct. Microsoft og Meta hænger i bremsen og falder yderligere. Værst går det Meta, der dykker 2,5 pct. fra start.

TESLAS FORTSÆTTER NED

Tesla-aktien så meget af torsdagen ud til at kunne udvide sin imponerende sejrsstime til 12 handelsdage i træk med plusser, men omkring middagstid faldt aktien pludseligt markant tilbage.

Det skete i forbindelse med, at flere medier kunne rapportere, at der alligevel ikke kommer noget nyt om selskabets ellers så hypede robottaxaer i forbindelse med kvartalsregnskabet 8. august.

Det er nemlig den store tro på, at Elon Musk og Tesla for alvor kan lukrere på kvantespringet inden for kunstig intelligens til at lave selvkørende teknologi, som har sikret Tesla den seneste periodes store stigninger.

Sådan lød det torsdag fra flere investorer til Bloomberg News.

Tesla-aktien faldt torsdag 8,5 pct. og fredag falder den yderligere 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens