USA/åbning: Dow Jones falder tilbage under 16.000

Udgivet den 22-11-2013  |  kl. 15:43  |  

Wall Street markerer 50-års dagen for mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy med en begrænset reaktion.

Dow Jones-indekset, der for 50 år siden faldt 2,9 pct. efter nyheden om Kennedys død, åbner med et minus på 0,2 pct. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset stiger 0,2 pct., og S&P 500-indekset ligger uændret efter få minutters handel.

Dermed ser Dow Jones-indekset, der torsdag lukkede i et niveau højere end 16.000 for første gang nogensinde, ikke ud til at sætte ny rekord denne fredag.

På selskabsfronten er der regnskab fra skokæden Footlocker, der sælger kondisko over det meste af kloden. Her er omsætningen i tredje kvartal steget 6,4 pct. til 1,62 mia. dollar, og resultatet pr. aktie landede på 68 cent.

Begge dele var højere end analytikernes havde ventet, og skokæden stiger hele 5,11 pct. til 38,64 dollar på det amerikanske aktiemarked - aktien er dermed på vej til at slå den tidligere lukkerekord på 37,61 dollar.

Apoteker-kæden Ross Stores dykker 7,5 pct. i den tidlige handel. Kæden nedjusterede sine forventninger til fjerde kvartal efter lukketid torsdag. Begrundelsen for nedjusteringen er, at konkurrencen i julesæsonen ser ud til at blive den hårdeste i flere år.

Selskabet bag United Airlines, United Continental Holdings, stiger 3,2 pct. efter udtalelser fra milliardæren David Tepper, der vil satse på flyselskaber. Flyselskabet nyder desuden godt af, at Goldman Sachs har hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra "neutral".

Selvsamme Tepper fortalte ved Robin Hood-konferencen i New York torsdag, at de amerikanske aktiers kursstigninger ikke er en boble. Han mener desuden, at både USAs, Europas og Kinas økonomier er på sikker grund.

Fredagen byder ikke på nogen væsentlige økonomiske nøgletal fra USA.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport