USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 15:38  |  

Intel får en bragende modtagelse på Wall Street i de første handler tirsdag, hvor både S&P 500 samt Dow Jones er på rekordjagt.

Også for Microsoft starter dagen godt, efter at techkoncernen har sparket gang i et nyt aktietilbagekøbsprogram.

Det er et bedre end ventet detailsalg i august, der giver nyt liv til aktiemarkederne. Hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald i detailsalget på 0,2 pct., gik det stik modsat og steg 0,1 pct. Dermed er bekymringen for en brat opbremsning i den amerikanske økonomi mindre end tidligere.

Ifølge CME Fedwatch satser 67 pct. af markedet på en rentenedsættelse på 50 basispoint fra den amerikanske centralbank onsdag. Oddsene for en mindre reduktion på 25 basispoint er faldet til 33 pct. fra 66 pct. for blot en uge siden.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, påpeger, at der blandt investorer og økonomer har sneget sig en større bekymring ind for den amerikanske økonomi.

- Det afspejles også i ret store forventninger til, hvor hurtigt og hvor meget den amerikanske centralbank skal sætte renten ned. Her vurderer vi, at investorernes forventninger er overgjorte, og det vurderer vi, at dagens tal bakker op om. Så dårligt går det nemlig heller ikke i amerikansk økonomi, men ikke desto mindre kan vi sagtens se en stor rentenedsættelse i USA i onsdag aften, skriver han i en kommentar.

INDEKS I REKORD

September har historisk set været svag for amerikanske aktier, og det toneangivende S&P 500-indeks er faldet med cirka 1,20 pct. i gennemsnit for måneden siden 1928. Indekset har tabt omkring 0,30 pct. indtil videre i september, skriver Reuters.

Tirsdag er S&P 500-indekset på vej til syvende handelsdag i steg med stigning. Indekset ligger 0,4 pct. højere i indeks 5656,52 i de første handler og dermed over rekorden på 5648,40 fra den 30. august i år.

Dow Jones-indekset stiger 0,3 pct. til 41.741,73 - og holder plusset dagen ud, er rekorden fra mandag på 41.622,08 blot en note i historiebøgerne. Mens Nasdaq øger 0,6 pct. ved handelsstart tirsdag.

MICROSOFT KØBER AKTIER TILBAGE FOR MILLIARDER

Microsoft går 1,9 pct. frem i den indledende handel til 439,41 dollar.

Bestyrelsen har godkendt et nyt aktietilbagekøbsprogram på 60 mia. dollar og har hævet det kvartalsvise udbytte med 10 pct.

Intel stiger 3,3 pct. til 21,60 dollar efter et plus mandag på 6,4 pct. En rapport har vist, at chipproducenten officielt har kvalificeret sig til 3,5 mia. dollar i føderale tilskud til fremstilling af halvledere til USA's forsvarsministerium.

Sent mandag er nyheden om, at Intel har indgået et samarbejde med Amazon, hvor chipproducenten skal producere en ny halvleder til kunstig intelligens for Amazons Web Services-forretning, med til at rykke aktien frem. Amazon stiger 1,9 pct. til 188,32 dollar i den indledende handel.

Den nye chip er en del af en ny rammeaftale, der skal løbe i mange år og har en værdi af adskillige milliarder af dollar, skriver Bloomberg News.

ORACLE SIVER

Softwareselskabet Oracle falder 0,4 pct. til 169,62 dollar efter et plus på 5,2 pct. mandag.

Melius Reserach har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold" med henvisning til en stærk ordrebog, udsigt til fortsat succes med kunstig intelligens og en øget omsætning i cloud-forretningen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg