USA/åbning: Nike stiger markant i negativt marked

Udgivet den 27-09-2013  |  kl. 15:45  |  

De amerikanske aktiemarkeder åbner fredag med moderate fald efter bekymringer over at et dødvande i budgetforhandlingerne vil ramme den økonomiske vækst i verdens største økonomi. Nike stiger markant efter regnskabet for det forskudte første kvartal, hvor indtjeningen overgår forventningerne og J.C. Penney dykker efter annonceringen af en større aktieemission.

Dow Jones-indekset falder 0,5 pct. til 15.250 og S&P 500-indekset taber 0,5 pct. til 1690. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,5 pct. lavere i 3768.

Nike løftes 6,5 pct. til 74,88 dollar. Den amerikanske sportsudstyrsgigant har i torsdagens eftermarked fremlagt sit forskudte første kvartalsregnskab, hvor især indtjeningen i kvartalet overraskede positivt mens omsætningen var en spids bedre end ventet. Nettoresultatet steg solide 38 pct. til 780 mio. dollar svarende til 0,86 dollar per aktie for de fortsættende aktiviteter sammenlignet med analytikernes forventninger på 0,78 dollar pr. aktie. Finanshuset Kepler hæfter sig ved, at regnskabet tyder på at Nike har taget markedsandele fra Adidas på de nordamerikanske og europæiske markeder.

J.C. Penney dykker 8,6 pct. til 9,52 dollar. Den amerikanske varehuskæde har, kun én dag efter den havde meddelt at den var tilfreds med sit turnaround, annonceret en aktieemission på op til 932 mio. dollar. Analytiker Paul Swinand fra Morningstar skriver ifølge Bloomberg News, at det faktum, at selskabet rejser kapital tyder ikke godt.

Blackberry stiger 2,1 pct. til 8,12 dollar. Den canadiske telefonproducent, som tidligere gik under navnet Research in Motion, er fredag aktuel med sit regnskab for det forskudte andet kvartal, hvor tabet eksklusive ekstraordinære poster er i den lave ende af tidligere udmeldte interval. Aktien dykkede 17 pct. sidste fredag efter annonceringen af et omsætningsfald i kvartalet på 49 pct. til cirka 1,6 mia. dollar.

Goldman Sachs åbner 1,6 pct. lavere i 159,76 dollar og Bank of America åbner 0,8 pct. lavere i 13,97 dollar efter finanshuset Guggenheims analytiker Marty Mosby har sænket sin anbefaling på de to storbanker til neutral fra køb med kommentaren om, at bankerne har ramt en kortsigtet modvind med pres på realkreditforretningen og gebyrindtægterne fra kapitalmarkederne efter renterne er begyndt at falde igen.

Der er fredag eftermiddag blevet præsenteret en række amerikanske nøgletal, der alle kom ud som ventet. Det amerikanske privatforbrug blev opgjort til en stigning på 0,3 pct. i august, hvilket var helt på linje med det ventede og den personlige indkomst viste helt som ventet en stigning på 0,4 pct. i august.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche