USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 14:48  |  

Pilen peger ned på det amerikanske aktiemarked fra åbningen torsdag, hvor mastodonterne Meta Platforms og Microsoft falder noget oven på kvartalsregnskaber onsdag aften.

Ifølge Reuters skyldes nedturen blandt andet advarsler om stigende omkostninger relateret til kunstig intelligens.

Markedet er desuden på tæerne, efter at den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsindikator, PCE kerne, har vist en uændret prisstigningstakt på 2,7 pct. i september. Analytikere havde ventet et mindre fald til 2,6 pct., men fik altså ikke en måling, som umiddelbart kan øge troen på omfanget af den kommende rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks falder fra åbningen med 1,3 pct. Det brede S&P 500-indeks taber 0,8 pct., og Dow Jones-indekset mister 0,4 pct.

Onsdag sluttede de tre toneangivende indeks mellem 0,2 og 0,6 pct. lavere. Man skal dog ikke længere tilbage end tirsdag for at finde en indeksrekord til Nasdaq-indekset.

KÆMPER UNDER PRES

Torsdag ser teknologikæmper som Meta og Microsoft imidlertid ud til at forhindre yderligere fremdrift.

Meta advarede i sit regnskab om en væsentlig acceleration i investeringerne i kunstig intelligens. Og Microsoft forudså lavere vækst i sin cloud-forretning Azure, hvilket ifølge Reuters ses som et signal om, at selskabets allerede massive investeringer i kunstig intelligens ikke er nok.

Meta falder 0,6 pct. i formarkedet, mens Microsoft ligger 4,7 pct. lavere.

Metas regnskab for tredje kvartal var ellers ganske pænt og prognosen for fjerde kvartal ganske solid.

Også Microsoft leverede fine regnskabstal og steg onsdag indledningsvist i eftermarkedet. Men aktien vendte sidenhen rundt.

Det skyldes, at selskabets finansdirektør, Amy Hood, på en telekonference flagede for, at cloud-salget vil bremse lidt op i det igangværende kvartal, at omkostningerne vil stige, og at overskudsgraderne derfor vil krympe.

Blandt de store navne falder også Nvidia torsdag med 2,3 pct. fra åbningen. Desuden taber Amazon.com og Apple henholdsvis 1,4 og 0,2 pct. op til deres kvartalsregnskaber, der offentliggøres efter børslukketid.

Fokus i Apples regnskab vil blandt andet være på salgstallene for den nye iPhone 16. Og i forhold til Amazon er det udviklingen i selskabets cloud-forretning, der vil optage investorerne, skriver Bloomberg.

UBER SKUFFER

Også kørselstjenesten Uber Technologies falder 8 pct. efter et ellers fint tredje kvartal, der viste et overskud per aktie på 1,20 dollar - langt højere end analytikernes estimat på 0,37 dollar ifølge Factset.

Imidlertid skuffer prognosen for taxaindtægterne - eller bruttobookingerne - i fjerde kvartal, skriver Reuters.

Imens går Estee Lauder en decideret mørkerød dag i møde, efter at kosmetikgiganten har trukket sin prognose for det igangværende regnskabsår tilbage som følge af svag efterspørgsel i Kina.

Aktien falder hele 26 pct. i den tidlige handel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages