USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar

Udgivet den 29-11-2024  |  kl. 15:45  |  

En positiv stemning hersker på det amerikanske aktiemarked fredag, efter at det torsdag holdt lukket i forbindelse med Thanksgiving.

Det brede S&P 500-indeks stiger 0,2 pct., og Nasdaq-indekset øger 0,1 pct., mens Dow Jones går forrest med en fremgang på 0,4 pct. i den indledende handel.

Fredag vil formentlig byde på afdæmpet aktivitet, da der er tale om en forkortet handelsdag, hvor flere markedsdeltagere traditionelt vælger at gå på forlænget weekend.

Med fremgangen i S&P 500 til 6011,68 er der kurs mod indeksets bedste måned siden februar. Det svarer til en stigning på 5,4 pct. i november.

Det er blandt andet valget af Donald Trump som USA's næste præsident, der har understøttet det amerikanske aktiemarked i november. Også valget af Scott Bessent som landets næste finansminister er blevet omfavnet, da det vurderes, at eventuel told mod amerikanske handelspartnere vil være afmålt.

- Vi talte i 2019 dag ud og dag ind om handelsspændinger. Hvad skete så? Nasdaq skød i vejret. Det, der betød noget, var, at Federal Reserve (USA's centralbank, red.) foretog en U-vending, realrenterne faldt, og det understøttede aktierne, siger strateg i HSBC Max Kettner til Bloomberg News.

- Det er meget lig situation nu - vi er stadig i en lempelsescyklus. Det er et fantastisk setup, fortsætter han.

MICROSOFT GRANSKES AF FTC

Teknologigiganten Microsoft er kommet under lup hos den amerikanske konkurrencemyndigheder Federal Trade Commission, FTC, der undersøger Windows-udvikleren fra top til tå for konkurrenceforvridende adfærd.

Granskningen tæller ifølge Bloomberg News Microsofts cloud- og softwareforretning samt produkter inden for cybersikkerhed og kunstig intelligens.

FTC har i mere end et år talt med konkurrenter og partnere for at få et detaljeret indblik i forretningen, oplyser kilder til Bloomberg News.

Hos finanshuset Wedbush tager man ikke kulegravningen så tungt.

- FTC-sagen er i høj grad mere for syns skyld og vil i sidste ende falde i baggrunden, når en ny formand for FTC under Donald Trump sandsynligvis vil blive offentliggjort i januar, skriver analytiker Daniel Ives.

Microsoft falder 1,1 pct.

BIOTEKSELSKAB I DØRKEN EFTER FDA-AFVISNING

Biotekselskabet Applied Therapeutics er kommet skidt fra start fredag, efter at selskabet har fået tommel ned fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, Food and Drugs Administration (FDA).

Aktien styrtdykker med næsten 75 pct.

Det er lægemiddelkandidaten Govorestat til behandling af stofskiftesygdommen galaktosæmi, der er blevet afvist af FDA.

Hos det canadiske børshus RBC kvitteres det med en sænket anbefaling til "sektor perform" og en bemærkning om, at det skaber "væsentlige usikkerheder" for Govorestats behandlingsindikationer.

Den årlige udsalgsbegivenhed black friday betyder fredag også et særligt fokus på de amerikanske detailgiganter.

For supermarkedskæmperne Walmart og Target er der tale om stigninger på 0,4 og 1,4 pct., mens sportstøjsgiganten Nike stiger 0,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker