USA/åbning: Små stigninger efter bedre end ventet detailsalg

Udgivet den 20-11-2013  |  kl. 15:45  |  

De amerikanske aktiemarkeder åbner onsdag med små stigninger efter et bedre end ventet detailsalg og forud for aftenens referat fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Detailkæden Lowe's falder efter en svagere end ventet indtjening og landbrugsmaskinproducenten Deere stiger efter et bedre end ventet regnskab.

Dow Jones-indekset åbner uændret i 15.966 og S&P 500-indekset løftes 0,1 pct. til 1790. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,3 pct. højere i 3945-

Lowe's taber 4,5 pct. til 48,15 dollar. Den amerikanske detailkæde, som blandt andet forhandler byggemarkedsmaterialer, har onsdag middag fremlagt regnskab for det forskudte tredje kvartal, hvor salget overrasker positivt, men hvor indtjeningen på 47 cent per aktie var svagere end analytikerprognosen på 48 cent per aktie. Selskabet løfter både indtjenings- og omsætningsprognosen for helåret.

Deere løftes 2,0 pct. til 84,50 dollar. Det amerikanske selskab Deere, som blandt andet producerer landbrugsmaskiner og konkurrerer med svenske Volvo, har onsdag eftermiddag fremlagt regnskab for sit forskudte fjerde kvartal, hvor indtjeningen og indtjeningsprognosen for det nye regnskabsår er bedre end ventet.

J.C. Penney stiger 6,2 pct. højere i 9,25 dollar efter at den amerikanske varehuskæde har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor salget og tabet eksklusive ekstraordinære poster skuffer, men hvor forventningerne til fjerde kvartal er opløftende. For fjerde kvartal ventes det sammenlignelige salg og bruttomarginalen begge at blive forbedret i forhold til året forinden samt bedre end tredje kvartal.

Devon Energy åbner med en stigning på 3,6 pct. i 65 dollar. Devon Energy Group, der er en af USA's største uafhængige naturgas- og olieproducenter, har opkøbt oliefelter i området Eagle Ford Shale af energiselskabet GeoSouthern Energy Corp for 6 mia. dollar. Med den nye handel forventer Devon at kunne hente 140.000 tønder olie om dagen i den nærmeste fremtid. Oliefeltet har i øjeblikket kapacitet på 53.000 tænder olie om dagen.

Staples, der er USA's største sælger af kontorartikler, har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen er på linje med analytikernes forventning mens omsætningen skuffer. Staples åbner 0,1 pct. højere i 15,35 dollar.

Der er onsdag eftermiddag kommet nyt far USA, hvor det overordnede detailsalg steg 0,4 pct. oktober, hvilket var over økonomerne forventning på 0,1. Detailsalg eksklusive salget af biler og benzin steg 0,3 pct. i oktober, hvor analytikerne havde ventet en stigning på 0,2 pct. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

11:04 Topdanmark-direktør ser mange gode muligheder sammen med IF Forsikring
10:38 Topdanmark-chef om vækst: Drevet af priser men også af bedre salg og kundefastholdelse
10:09 Tesla får negativ anbefaling hos UBS: Markedets AI-optimisme vurderes overdreven og utidig
09:14 Aktier/åbning: Mærsk slår bak efter ratefald - Topdanmark uden stor ståhej
09:11 Containerrateindeks falder efter 13 uger i plus
08:50 Obligationer/åbning: Mindre renterekyl inden nyt om producentpriserne i USA
08:47 Topdanmark sænker prognosen for forsikringsdriften: Stigende og dyrere skader trækker ned
08:39 Tryg sænkes til "hold" hos Jyske Bank efter "kedeligt, men godt" regnskab
08:37 Aktier/tendens: Topdanmark regnskab blandt dagens fokuspunkter
07:51 Norsk finanskoncerns overskud bugnede mere end ventet i andet kvartal
07:50 Ambu får løftet kursmålet af ABG efter opjustering
07:48 Råvarer: Oliepriserne stiger på faldende inflation i USA
07:15 Ericsson overrasker positivt i andet kvartal: Advarer om udfordrende miljø
06:53 Obligationer/tendens: Mindre renterekyl i sigte fra start
06:45 Asien: Stærkt blandede markeder med tæv til Tokyo og teknologi
06:40 Mærsks asiatiske konkurrenter viser negativ kursudvikling fredag
06:34 Novo/Berenberg: Kursmål sat op med 8 pct.
06:34 Novo Nordisk: Semaglutid viser reduktion af risikoen for demens i stort studie
06:34 Kina: Overraskende høj eksport katalyserer det største handelsoverskud siden 1990
06:32 Asien: Stærkt blandede markeder med tæv til teknologi