Obligationer/tendens: Mindre renterekyl i sigte fra start

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 06:53  |  

Der er lagt op til et mindre rentehop på de danske statsobligationer fredag. Det skyldes et lille rekyl i de amerikanske renter efter gårsdagens kraftige fald.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med tendens til små rentestigninger, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat.

Det amerikanske rentefald torsdag var markant, men i forhold til dansk lukketid er der tale om en mindre stigning. Og fredag morgen har T-bondmarkedet i Tokyo fortsat tendensen fra den sene amerikanske handel.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt torsdag med 7 basispoint til 4,21 pct., og fredag morgen forrentes den med 4,22 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 2 pct. over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede torsdag i 2,44 pct. efter et drop på 6 basispoint. For en uge siden gik statsobligationen på weekend med en rente på 2,52 pct.

Der er et par vigtige data at se frem til fredag.

Fra eurozonen er der den endelige opgørelse for forbrugerpriser fra de to store økonomier Frankrig og Spanien, der kan være med til at påvirke Den Europæiske Centralbanks rentebeslutninger.

Og fra USA kommer der producentpriser, der følger op på gårsdagens vigtige forbrugerpriser.

- Hvad angår de danske renter og det brede marked, er de amerikanske producentpriser det mest interessante nøgletal i dag. Hvis vi ser deciderede fald i udviklingen i producentpriserne, kan det forstærke den udvikling vi så i går og sende renterne længere ned, skriver Sydbanks cheføkonom.

Senere på dagen er der Michigan-tillidsindeks, der under normale omstændigheder også kan være retningsgivende for de finansielle markeder.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Forsyningsselskaberne trodsede rød bølge efter amerikansk jobrapport
17:36 JPMorgan ser to store rentenedsættelser på de to næste rentemøder
17:19 Amerikanske bankaktier på vej mod største dyk i mere end et år
17:11 Den danske valutareserve voksede i juli
17:05 Fredagens aktier: Største C25-dyk i knap to år efter jobtal - rentefald gavnede Ørsted
17:00 Fredagens obligationer: Svageste jobrapport i over tre år sendte renterne ned
16:17 Hedgefond kalder Nvidia "overhypet" og AI for en "boble"
16:05 Amerikansk ordreindgang på varige goder tager større dyk end forudset
16:04 Amerikanske fabriksordrer faldt lidt mere end ventet i juni
15:44 Amerikansk teknologiindeks fortsætter nedturen: Er faldet 10 pct. siden top i juli
15:42 USA/åbning: Udtalte fald oven på svag jobrapport - Intel styrtdykker
15:00 Valuta: Dollar svækkes af rentefald efter svageste jobrapport i mere end tre år
14:57 Skuffende jobrapport peger mod en snarlig rentenedsættelse, vurderer Sydbank
14:40 Aktiemarkederne ryger længere ned i kulkælderen efter skuffende jobrapport
14:36 Amerikansk jobrapport skuffer stort: Jobskabelsen i laveste niveau siden januar 2021
14:06 Tørlastindeks stiger for første gang efter ti dage i streg med fald
13:53 USA/tendens: Ringe prognoser fra Amazon og Intel gør ondt værre
13:33 Oliekæmpen Exxon Mobils indtjening hjujlpet af gigantopkøb
13:17 Oliekæmpen Chevron skuffer med indtjeningen
12:43 Europa/aktier: Sur amerikansk stemning smitter af - IAG og Engie går mod strømmen