USA/åbning: Små stigninger efter onsdagens nedtur

Udgivet den 08-11-2012  |  kl. 15:48  |  

De amerikanske aktieindeks åbner med små stigninger efter onsdagens udsalg, hvor markedet havde fokus på de finanspolitiske udfordringer fra årsskiftet, hvor stramninger kan skubbe USA ud i endnu en recession. Dow Jones-indekset stiger 0,36  pct. til 12.79, og S&P 500-indekset stiger 0,1 pct. til 1395. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,4 pct. højere i 2948. Torsdag eftermiddag blev amerikansk handelsbalance præsenteret, og det viste et underskud på 41,5 mia. dollar i september, hvor analytikerne havde ventet et underskud på 45,0 mia. dollar. Det blev positivt modtaget, idet eksporten steg mere end ventet, og til højeste niveau i over to år. Yderligere kom der ugentlige arbejdsløshedstal, hvor der var færre nye ansøgninger om understøttelse end ventet. Amerikanske Qualcomm, som er verdens største producent af mikrochips til mobiltelefoner, aflagde et glimrende regnskab for sit fjerde kvartal sent onsdag, hvor omsætningen og indtjeningen er markant bedre end ventet. Forventningerne til indeværende regnskabsår var også markant over analytikerkonsensus. Qualcomm stiger 7,7 pct. til 62,58 dollar. McDonald's falder 0,7 pct. til 86,26 dollar. Fastfoodkæden fik i oktober en negativ global salgsvækst i butikker åbent mere end 13 måneder på 1,8 pct., hvilket var lidt svagere end analytikerprognosen på et fald på 1,1 pct. Det er det første månedlige fald siden april 2003. Apple stiger 0,3 pct. til 559,4 dollar. Finanshuset Oppenheimer skriver, at udsalget af Apple-aktier er overgjort, og at det forventer et rebound til cirka 620 dollar på kort sigt. Oppenheimer pointerer, at Apples konkurrencemæssige position er uændret, men bedre med de nye tilføjelser til produktporteføljen. Oppenheimer har anbefalingen outperform på Apple-aktien samt et kursmål på 800 dollar. Den amerikanske detailhandelskæde Whole Foods Market, der har fokus på økologi, har onsdag aflagt regnskab for fjerde kvartal, hvor omsætningen og indtjeningen fortsatte op, hvilket dog var ventet af markedet. Selskabet øgede også sin kvartalsvise udbyttebetaling. Whole Foods Market dykker 3,9 pct. til 92,2 dollar. JPMorgan stiger 2,4 pct. til 41,74 dollar. Den amerikanske storbank JPMorgan har nået et forlig med det amerikanske børstilsyn, SEC, om at løse krav forbundet til boliglån. Yderligere nævner banken at den amerikanske centralbank ikke er imod planen om at tilbagekøbe aktier for 3 mia. dollar.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt