USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 14:56  |  

Den amerikanske jobrapport har overrasket alt og alle fredag, da tallene har vist en langt svagere jobvækst end ventet.

Det gav i første omgang lidt bedre stemning blandt aktierne, der også ved åbningen af det amerikanske marked stiger.

Dow Jones-indekset ligger med et plus på 0,7 pct., mens både Nasdaq-indekset og S&P 500 følger lige i hælene med en fremgang på 0,6 pct. Det er lidt mere, end futures pegede i retning af forud for de amerikanske beskæftigelsestal.

- Det er en kæmpe overraskelse. Det her er den ringeste fremgang i antallet af nye job i 46 måneder. Hvis Kamala Harris havde håbet på at få en lille appelsin i turbanen med en ny kraftig beskæftigelsesfremgang og lidt medvind i slutspurten op til valget, så er det her altså det stik modsatte, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Opgørelsen viste, at den amerikanske beskæftigelse uden for landbruget voksede med blot 12.000 personer i oktober. Det var dermed langt værre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 100.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Det er samtidig den laveste jobvækst siden december 2020 - altså i tæt på fire år.

Derfor peger pilen også kraftigt mod endnu en rentenedsættelse i næste uge, når Federal Reserves renteudvalg sætter sig sammen til årets næstsidste møde. Endnu en rentenedsættelse ventes desuden i december, og sandsynligheden er nu øget, viser handlen med rentefutures.

STORE TECHSELSKABER STJÆLER SCENEN

Blandt enkeltaktierne er blikket fredag rettet mod Apple, Amazon og Intel, som allerede har leveret tal i de sene timer torsdag.

Aktien i Amazon stiger 6,7 pct. ved åbningen fredag, hvor regnskabet dermed belønnes.

Onlinekæmpen regner i de igangværende tre måneder, jule-kvartalet, med at realisere et salg på 181,5-188,5 mia. dollar, og mens midtpunktet af det interval i 185 mia. dollar ikke helt når buddet på Wall Street på 186,36 mia. dollar, så er prognosen for driftsoverskuddet (EBIT) bedre end konsensus.

Det ses nemlig lande i 16-20 mia. dollar, og midten af det område er 18 mia. dollar, hvor analytikernes forudsigelse forinden var på 17,49 mia. dollar.

- Efterhånden som vi går ind i feriesæsonen, er vi begejstrede for, hvad vi har i vente for kunderne, udtaler topchef Andy Jassy, i regnskabet.

Annoncesalget steg samtidig 19 pct. til 14.33 mia. dollar i det seneste kvartal, mens abonnementsforretningen registrerede et plus på 11 pct. til 11,28 mia. dollar.

APPLE STRAFFET FOR SKUFFENDE SALG

Aktien hos Apple falder 1,5 pct. fredag. Det sker, selv om både det overordnede salg og salget af iPhones i Apples fjerde kvartal var bedre end ventet, men omvendt var den underliggende udvikling i Kina ringere end ventet.

Indtægterne steg ellers i perioden med 6 pct. til 94,93 mia. dollar, mens et salg på 94,36 mia. dollar ifølge Bloomberg News var ventet af analytikerne på Wall Street.

Heraf tegnede produktsalget sig for en vækst på 4 pct. for 69,96 mia. dollar mod spåede 6,15 mia. dollar, mens serviceindtægterne voksede en del hurtigere med 12 pct. til 24,97 mia. dollar, hvor 25,27 mia. dollar var markedets forventning.

For afsætningen af iPhones vedkommende var der i de tre måneder et salg på 46,22 mia. dollar, mens konsensus her lød på 45,04 mia. dollar.

INTEL BELØNNES

Aktien i Intel stiger 6,1 pct. fredag, da den ellers kriseramte chip-producent lagde en opmuntrende prognose for sit fjerde kvartal frem sent torsdag.

Koncernen regner med at nå et salg i de igangværende tre måneder på 13,3-14,3 mia. dollar, og midtpunktet af det i 13,8 mia. dollar trumfer forventningen på Wall Street ifølge Bloomberg News på 13,63 mia. dollar.

Intel regner samtidig med et justeret overskud per aktie i perioden på 12 cent, mens buddet fra analytikerne her lyder på 6 cent.

Koncernen registrerede samtidig i tredje kvartal et fald i omsætningen på 6 pct. til 13,28 mia. dollar, men mod ventede 13,02 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt