USA/åbning: Uændret fra start på Wall Street

Udgivet den 24-09-2013  |  kl. 15:39  |  

Der er ikke store udsving at mærke i aktieindeksene på Wall Street i den tidlige handel tirsdag.

Investorerne ikke har fundet nogen svar på bekymringen om ny politisk hårdknude i Washington omkring USAs budget og gældsloft - eller om hvornår centralbanken Federal Reserve justerer sin støttepolitik.

Flere vægtige medlemmer af centralbankens pengepolitiske komité har ellers været ude med udsagn mandag og tirsdag. Blandet andet har næstformand William Dudley udtalt, at centralbanken kan starte sin ventede nedtrapning af obligationsopkøb i 2013, men at finanspolitisk usikkerhed var med til at forhindre en nedtrapning ved sidste uges møde.

Det modsiges dog af andre medlemmer af komitéen, hvilket giver forvirring i markedet.

- Fed styrer stadig markedet. Én præsident (af en regional centralbankafdeling, red.) har sagt, at de måske starter nedtrapningen i oktober, og nogle siger, at de kvantitative lempelser skal fortsætte. Usikkerheden om timingen har rystet markedet, udtaler fondsforvalter Louis de Fels fra Raymond James Asset Management til Bloomberg News.

Rystelserne giver dog indtil videre kun udsving i næsten uændrede tilstande på aktiemarkederne. Efter knap 10 minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,06 pct. lavere, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks stiger 0,1 pct. og Dow Jones-indekset falder 0,05 pct.

Nasdaq får blandt andet et løft fra Applied Materials, der har annonceret planer om at gå sammen med japanske Tokyo Electron for at skabe en ny gigant i halvlederindustrien. Applied Materials betaler hele købet, som er værdisat til omkring 50 mia. kr., med aktier. Aftalen sender Applied Materials aktiekurs 8,4 pct. op til 17,33 dollar.

Facebook bidrager også til Nasdaqs fremgang med et løft på 2,7 pct. til 48,48 dollar. Citigroup har løftet sin anbefaling af det sociale netværk til "køb" fra "neutral" ud fra en forventning om fortsat fremgang i annonceindtægterne. Kursmålet øges samtidig med 72 pct. til 55 dollar per aktie, skriver Bloomberg News.

Et andet stort socialt netværk, Twitter, nærmer sig sin børsnotering. Ifølge Bloomberg regner Twitter med at udbyde aktier for omkring 1,5 mia. dollar ved sin forestående notering på New York Stock Exchange - et prisskilt, der i så fald ville værdisætte hele Twitter til 15-16 mia. dollar, eller omkring 85 mia. kr.

Markedet kan, ud over flere antydninger og forudsigelser fra Fed-medlemmerne, tirsdag blive rykket af det vigtige forbrugertillidsindeks for september. Det offentliggøres kl. 16 og ventes ifølge Bloombergs rundspørge at vise et fald til 79,9 fra 81,5 i august.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge