USA: BNP stiger markant - som det var ventet

Udgivet den 29-10-2020  |  kl. 13:35  |  

Den amerikanske økonomi voksede med 33,1 pct. i tredje kvartal af 2020 i forhold til foregående kvartal opgjort i annualiserede tal.

Det viser den først opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden torsdag eftermiddag.

Vækstbilledet i USA er dermed lidt stærkere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 32 pct.

Det private forbrug viste en vækst på 40,7 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 38,9 pct.

PCE-prisindekset voksede samtidig 3,5 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset 4 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder