USA: Centralbankformand vil vente og se

Udgivet den 20-03-2019  |  kl. 23:24  |  

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, "kurrede" det kraftigste i lang tid onsdag, da den ikke bare fastholdt sin rente, men også signalerede, at den ikke vil hæve renten på noget tidspunkt i hele 2019 - i modsætning til i december, hvor banken antydede to renteforhøjelser i år.

Dermed overraskede centralbanken til den dueagtige side ved at være blødere, end mange havde ventet og ved faktisk at lægge sig på niveau med markedet - set i forhold til handelen med fed funds futuren.

Og formanden for centralbanken, Jerome Powell, ser, at renten kan holde sig i det nuværende interval mellem 2,25 og 2,50 pct. i en længere periode.

- Vi ser ikke data komme ind, som antyder, at vi skal bevæge os i nogen af retningerne. De antyder, at vi fortsat bør være tålmodige og lade situationen skabe klarhed over sig selv over tid, sagde Jerome Powell på onsdagens efterfølgende pressemøde ifølge Bloomberg News.

- Det kan vare nogen tid, inden udsigterne for job og inflation tydeligt kalder på en ændring i politikken.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder