USA: Detailsalget stiger lidt mindre end ventet i april

Udgivet den 17-05-2022  |  kl. 14:35  |  

Detailsalget i USA udviklede sig næsten som forudset i april - men dog en anelse svagere end ventet. Til gengæld er marts-tallene blevet revideret markant op.

Salget steg med 0,9 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 1,0 pct. i forhold til måneden før.

Tallet for marts er blevet revideret markant op til en stigning på månedsbasis på 1,4 pct. mod tidligere offentliggjort 0,5 pct.

Det viser data fra U.S. Census Bureau tirsdag eftermiddag.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 1,0 pct. i april, hvilket til gengæld var mere end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,7 pct.

Også her er tallet revideret fra 0,2 pct. i marts til nu 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯