USA: Fed fastholder QE på 85 mia USD
Den amerikanske centralbank Federal Reserve fastholder som ventet sine støtteopkøb på 85 mia. USD om måneden i obligationsmarkedet.
Det oplyste centralbanken onsdag aften dansk tid.
Samtidig sænker banken sit vækstskøn for amerikansk økonomi, men hæver for 2014 - også som ventet.
Federal Reserve ser også mere optimistisk på jobmarkedet, og ser nu ledigheden falde til 6,5 pct. i 2014 mod tidligere først i 2015. Det kan indikere, at støtteopkøbene i markedet har kortere levetid end tidligere udmeldt.
Den amerikanske dollar styrkes på nyheden, mens aktierne falder lidt tilbage.
Markedet ser nu frem til pressekonferencen, der starter kl. 20.20. Den kan give yderligere udsving i markedet.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›