USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december

Udgivet den 10-01-2025  |  kl. 14:31  |  

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser fredag eftermiddag, at beskæftigelsen uden for landbruget i USA voksede med 256.000 personer i december.

Det var dermed langt bedre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 165.000 personer ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 223.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 140.000.

Samlet er arbejdsløsheden opgjort til 4,1 pct. mod 4,2 pct. i november. Økonomerne havde ventet en flad udvikling i arbejdsløsheden.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯